Før det norske Stortingsvalg i september, lovede den rød-grønne regering, at den skulle bruge omkring 300 millioner kroner på nye cykel- og gangstier i dette hersens land, som i forvejen må regnes for at være et u-land, når det gælder at lave gode forhold for cyklister.
Men så i går kom det frem, at dette vælgerstunt nu - efter valgsejren - er reduceret til 3 - TRE - kilometer cykel- og gangstier totalt til næste år. Man må virkelig knibe sig selv i armen.
Læs NRK-artiklen her.
fredag den 27. november 2009
tirsdag den 17. november 2009
Man betaler da ikke for interviews...
Jeg var næsten lige begyndt som freelancejournalist i Norge.
Jeg ville gerne lave en historie om den konservative minister, som fik vendt op og ned på de mandsdominerede bestyrelser i det tunge norske erhvervsliv.
Stortingsrepræsentanten, næringsminister og siden sundhedsminister Ansgar Gabrielsen, fik i sin tid den store ide, at mindst 40 procent af bestyrelsesposterne i de såkaldte ASA-selskaber skulle tildeles kvinder.
At det blev en konservativ minister, der skulle fostre denne ide var i sig selv en god historie, at det også lykkedes at føre den ud i livet, er jo en endnu bedre historie.
Men det var tæt på ikke at blive nogen historie for mig, for den tidligere minister forlangte penge for at stille til interview.
Læs Aftenpostens udlægning af sagen her.
Læs artiklen om 40 procent kvinder i norske bestyrelser her, på Forum, vidensmagasinet som udgives af www.kvinfo.dk.
Jeg ville gerne lave en historie om den konservative minister, som fik vendt op og ned på de mandsdominerede bestyrelser i det tunge norske erhvervsliv.
Stortingsrepræsentanten, næringsminister og siden sundhedsminister Ansgar Gabrielsen, fik i sin tid den store ide, at mindst 40 procent af bestyrelsesposterne i de såkaldte ASA-selskaber skulle tildeles kvinder.
At det blev en konservativ minister, der skulle fostre denne ide var i sig selv en god historie, at det også lykkedes at føre den ud i livet, er jo en endnu bedre historie.
Men det var tæt på ikke at blive nogen historie for mig, for den tidligere minister forlangte penge for at stille til interview.
Læs Aftenpostens udlægning af sagen her.
Læs artiklen om 40 procent kvinder i norske bestyrelser her, på Forum, vidensmagasinet som udgives af www.kvinfo.dk.
fredag den 13. november 2009
Små svin overalt
Det er længe siden jeg sidst har opdateret verden fra min blog. Og denne info blir da også ganske kort.
Blev ringet op af et dansk medie i går, som gerne ville høre, om der var kaotiske tilstande i Norge på grund af svineinfluenzaen. Jeg fortalte kort, at godt en million nordmænd regnes for at være ramt af sygdommen. Alligevel hersker der ingen panikstemninger lige nu. Det var værre for to uger siden, da medicinen blev frigivet til folk i risikogrupperne. Folk stod i timesvis i kø for at få stikket.
Og da det blev kendt, at Oslo var en af de sidste byer på listen over byer, som skulle have vaccinen, blev der nærmest oprørsstemning: alle ved jo, at smitten spreder sig hurtigst der hvor mange mennesker lever i tæt kontakt til hinanden.
Først i næste uge kan folk, som ikke tilhører risikogrupperne, komme i betragtning til et stik.
Indtil nu er 16 nordmænd døde som følge af influenzaen og en person døde efter at have fået vaccinen. I det sidste tilfælde er lægerne dog sikre på, at det ikke var vaccinen som var årsag til, at kvinden døde. De øvrige 16 tilhørte alle risikogruppen.
Dødsfaldene er tragiske - alligevel vil jeg vove at påstå, at landet kører videre: alt ting fungerer: bus, tog og trik kører efter planerne, butikker har åbent og folk går rimelig roligt på gader og stræder. Altså ingen panikstemning - og derfor heller ingen reportager til DK!
Blev ringet op af et dansk medie i går, som gerne ville høre, om der var kaotiske tilstande i Norge på grund af svineinfluenzaen. Jeg fortalte kort, at godt en million nordmænd regnes for at være ramt af sygdommen. Alligevel hersker der ingen panikstemninger lige nu. Det var værre for to uger siden, da medicinen blev frigivet til folk i risikogrupperne. Folk stod i timesvis i kø for at få stikket.
Og da det blev kendt, at Oslo var en af de sidste byer på listen over byer, som skulle have vaccinen, blev der nærmest oprørsstemning: alle ved jo, at smitten spreder sig hurtigst der hvor mange mennesker lever i tæt kontakt til hinanden.
Først i næste uge kan folk, som ikke tilhører risikogrupperne, komme i betragtning til et stik.
Indtil nu er 16 nordmænd døde som følge af influenzaen og en person døde efter at have fået vaccinen. I det sidste tilfælde er lægerne dog sikre på, at det ikke var vaccinen som var årsag til, at kvinden døde. De øvrige 16 tilhørte alle risikogruppen.
Dødsfaldene er tragiske - alligevel vil jeg vove at påstå, at landet kører videre: alt ting fungerer: bus, tog og trik kører efter planerne, butikker har åbent og folk går rimelig roligt på gader og stræder. Altså ingen panikstemning - og derfor heller ingen reportager til DK!
onsdag den 16. september 2009
Norsk valg
Valget blev overstået i god ro og orden. Ingen demonstrationer, ingen rasende protester - men tilgengæld en forholdsvis lav valgdeltagelse: 73,3 procent i skrivende stund. Det er landets laveste valgdeltagelse siden 1927, og dermed blev Sofavælgerne landets næststørste parti med hele 26 procent af stemmerne.
Det spændende er jo, hvor de ville have sat deres kryds, hvis de i sidste øjeblik havde bestemt sig for at rejse sig og gå til stemmeurnerne. Det gisnes der nu meget om blandt norske valgforskere og medier.
Men det var altså den gamle rød-grønne regering som gik af som sejrherrer, for anden gang i træk. Det er ganske godt gået i betragtning af, at der sejler en blå vind ind over resten af Europa - i dag er det kun Norge og briterne, der har socialdemokratisk/socialistiske regeringer og spørgsmålet er, om ikke snart den britiske premiereminister Gordon Brown må pakke sig sammen og forlade roret - i hvertfald har Labour alt andet end medvind i sejlene.
Har de norske socialdemokrater og socialister medvind i sejlene? Vel egentlig ikke, men nordmændene stemte på det sikre, eller det, de kender fra før. Årsagen til dette kan være, at den socialistiske finansminister Kristin Halvorsen har været en meget dygtig minister: Norge er det land i hele verden, som har klaret sig bedst igennem finanskrisen. Norge har den laveste arbejdsløshed i Europa med, vist nok, omkring 3 procent. Og bankerne har fået 100 milliarder i bankpakker med håb om, at de så vil være mere villige til at låne kampital ud til private og erhverv så hjulene kan holdes i gang. Det er altså lykkedes den socialistiske minister og hendes bagland at redde kapitalismen - men de fattige i et af verdens rigeste lande, har ikke fået den hjælp de havde set frem til og som Halvorsen havde stillet dem i udsigt ville komme, hvis de stemte på SV for fire år siden.
Men i krisetider, som den nuværende finansielle, er det ofte således, at folk vælger de regeringerne som de kender fra før: ingen grund til at eksperimentere når verden står så usikker. Folk - et lille flertal af de norske - stoler simpelthen mere på den socialdemokratiske finanspolitik end Høyres og særligt Fremskrittspartiets økonomiske eksperimenter.
Det faktum, at der under hele valgkampen herskede totalt forvirring omkring hvem i den borgerlige lejr der ville og ikke ville samarbejde med hvem - har også været en årsag til, at folk valgte den rød-grønne regering. I modsætning til oppositionen har de tre regeringspartier formået at stå samlet: stemte du på sp, sv eller ap, så fik du den gammelkendte pakke inklusive Soria Moria erklæringer.
Men: Høyre og FRP havde et godt valg. Og spørgsmålet er nu, om der i virkeligheden også blæser blå vinde ind over Norge? Nu skal Høyre og FRP vise, om de orker at være i stue sammen eller om de to partiledere, Erna Solberg og Siv Jensen er så uenige, at de ikke kan holde hinanden og deres respektive politikker ud. Og så skal de have de Kristelige med samt Venstre, hvis der er nogen der kan finde dem.
Men ellers er alt som før. Bortset fra, at det er første gang siden Einar Gerhardsens valgsejr i 1949, at en siddende regering er gået frem ved et valg efter at have styret en hel periode.
Det spændende er jo, hvor de ville have sat deres kryds, hvis de i sidste øjeblik havde bestemt sig for at rejse sig og gå til stemmeurnerne. Det gisnes der nu meget om blandt norske valgforskere og medier.
Men det var altså den gamle rød-grønne regering som gik af som sejrherrer, for anden gang i træk. Det er ganske godt gået i betragtning af, at der sejler en blå vind ind over resten af Europa - i dag er det kun Norge og briterne, der har socialdemokratisk/socialistiske regeringer og spørgsmålet er, om ikke snart den britiske premiereminister Gordon Brown må pakke sig sammen og forlade roret - i hvertfald har Labour alt andet end medvind i sejlene.
Har de norske socialdemokrater og socialister medvind i sejlene? Vel egentlig ikke, men nordmændene stemte på det sikre, eller det, de kender fra før. Årsagen til dette kan være, at den socialistiske finansminister Kristin Halvorsen har været en meget dygtig minister: Norge er det land i hele verden, som har klaret sig bedst igennem finanskrisen. Norge har den laveste arbejdsløshed i Europa med, vist nok, omkring 3 procent. Og bankerne har fået 100 milliarder i bankpakker med håb om, at de så vil være mere villige til at låne kampital ud til private og erhverv så hjulene kan holdes i gang. Det er altså lykkedes den socialistiske minister og hendes bagland at redde kapitalismen - men de fattige i et af verdens rigeste lande, har ikke fået den hjælp de havde set frem til og som Halvorsen havde stillet dem i udsigt ville komme, hvis de stemte på SV for fire år siden.
Men i krisetider, som den nuværende finansielle, er det ofte således, at folk vælger de regeringerne som de kender fra før: ingen grund til at eksperimentere når verden står så usikker. Folk - et lille flertal af de norske - stoler simpelthen mere på den socialdemokratiske finanspolitik end Høyres og særligt Fremskrittspartiets økonomiske eksperimenter.
Det faktum, at der under hele valgkampen herskede totalt forvirring omkring hvem i den borgerlige lejr der ville og ikke ville samarbejde med hvem - har også været en årsag til, at folk valgte den rød-grønne regering. I modsætning til oppositionen har de tre regeringspartier formået at stå samlet: stemte du på sp, sv eller ap, så fik du den gammelkendte pakke inklusive Soria Moria erklæringer.
Men: Høyre og FRP havde et godt valg. Og spørgsmålet er nu, om der i virkeligheden også blæser blå vinde ind over Norge? Nu skal Høyre og FRP vise, om de orker at være i stue sammen eller om de to partiledere, Erna Solberg og Siv Jensen er så uenige, at de ikke kan holde hinanden og deres respektive politikker ud. Og så skal de have de Kristelige med samt Venstre, hvis der er nogen der kan finde dem.
Men ellers er alt som før. Bortset fra, at det er første gang siden Einar Gerhardsens valgsejr i 1949, at en siddende regering er gået frem ved et valg efter at have styret en hel periode.
tirsdag den 16. juni 2009
Norge sir undskyld - Danmark gør ikke!
Norge siger undskyld, Danmark gør ikke
16. juni 2009 kl. 17:10 på P1
*
Norge siger undskyld, Danmark gør ikke
Voldtægter, bank, sult, trusler og psykisk lemlæstelse var nogle af ingredienserne for tusindvis af børn, der voksede op på børnehjem i Norge indtil for ganske få år siden.
Nu har det norske samfund sagt undskyld og foreløbig betalt 1,4 milliarder kroner i erstatning til tidligere børnehjemsbørn.
I Sverige er man i fuld gang med en gennemgribende undersøgelse af alle landets børnehjem.
I Danmark har tidligere børnehjemsbørn hidtil kæmpet forgæves for at få erstatning og undskyldning for de bank, fysisk såvel som psykisk, de også blev udsat for.
Den danske socialminister, Karen Ellemann, har udtalt, at hun er åben for en begrænset undersøgelse, men har også sagt, at tidligere børnehjemsbørn ikke altid ønsker at få rippet op i fortiden.
Norske Vigdis Ross Steen, der har tilbragte sine første 17 år på et af Norges værste børnehjem, har kun én ting at sige til det: - Børn glemmer aldrig.
Lederen af den norske hjælpeorganisation, Foreningen Propp.no, Kai Stene siger til Orientering, at de tidligere børnehjemsbørn i Danmark er velkommen til at kontakte den norske organisation for at få råd og vejledning i forhold til at søge erstatning fra det danske samfund. Klik her og hør historien på Orientering: www.dr.dk/orientering.
Den norske organisation PROPP - finder du her: www.PROPP.no
16. juni 2009 kl. 17:10 på P1
*
Norge siger undskyld, Danmark gør ikke
Voldtægter, bank, sult, trusler og psykisk lemlæstelse var nogle af ingredienserne for tusindvis af børn, der voksede op på børnehjem i Norge indtil for ganske få år siden.
Nu har det norske samfund sagt undskyld og foreløbig betalt 1,4 milliarder kroner i erstatning til tidligere børnehjemsbørn.
I Sverige er man i fuld gang med en gennemgribende undersøgelse af alle landets børnehjem.
I Danmark har tidligere børnehjemsbørn hidtil kæmpet forgæves for at få erstatning og undskyldning for de bank, fysisk såvel som psykisk, de også blev udsat for.
Den danske socialminister, Karen Ellemann, har udtalt, at hun er åben for en begrænset undersøgelse, men har også sagt, at tidligere børnehjemsbørn ikke altid ønsker at få rippet op i fortiden.
Norske Vigdis Ross Steen, der har tilbragte sine første 17 år på et af Norges værste børnehjem, har kun én ting at sige til det: - Børn glemmer aldrig.
Lederen af den norske hjælpeorganisation, Foreningen Propp.no, Kai Stene siger til Orientering, at de tidligere børnehjemsbørn i Danmark er velkommen til at kontakte den norske organisation for at få råd og vejledning i forhold til at søge erstatning fra det danske samfund. Klik her og hør historien på Orientering: www.dr.dk/orientering.
Den norske organisation PROPP - finder du her: www.PROPP.no
Overvågning - vi ved det jo godt!
Der sker alligevel meget i Norge - også på den politiske scene og særligt spændende blir det, når det handler om vores opfattelse af demokrati og spilleregler: lige nu kører fx OVERVÅGNINGSSAGEN for fuld tryk.
En medarbejder i Justitsministeriet blev afsløret i at bruge tjenestepc'en til at surfe på pornosider. Der er flere årsager til, hvorfor lige præcis sådan noget vækker stor opmærksomhed - og det var også lige ved at tage al opmærksomheden fra sagens udgangspunkt, nemlig det faktum, at der var nogen over i Forsvarets Sikkerhedstjeneste, som havde observeret denne jus-medarbejders færden på nettet - og dét må denne tjeneste ikke. Tjenesten er sandsynligvis gået langt ud over sit mandat for hvad og hvem det har lov til at overvåge.
Sagen kom naturligvis også danskerne for øre - klik fx på denne link til programmet DEADLINE på DR2 den 11. juni.
Men det at nogen fra en halv-hemmelig tjeneste har overvåget andre ulovligt - det er ikke nyt. Det tror jeg, med min medfødte skepsis, altid vil ske og det har altid foregået: i det øjeblik en stat (eller en stat i staten) har mulighed for det, vha teknik og ekspertise, så tror jeg altid der vil sidde nogle mennesker, med en anden dagsorden end den officielle og vedtagne. Sådan tror jeg desværre det er og det er også denne skepsis jeg retter mit liv ind efter. Jeg er påpasselig med hvad jeg bruger mine elektroniske aggregater til, fx denne blog, facebook, telefonen og e-mail. Hvis jeg sidder inde med dybt konfidientielle oplysninger (hvilket jeg sjældent gør) så gemmer jeg det naturligvis ikke på pc'en.
Det som jeg synes er en af de virkelige vigtige vinkler i denne nye norske overvågningssag, det er, at meget tyder på, at mange medarbejdere i Forsvarets Sikkerhedstjeneste ikke aner, hvilke retninglinjer der er udstukket for tjenestens arbejdsområde - de aner altså ikke, at det ikke er lovligt at overvåge hvem-som-helst. Dette må jo bero på en elendig ledelse, undskyld mig, og jeg har da også læst forsvarschefen Sverre Dinesen udtale, at han er glad for at der nu er en politiefterforskning i gang, således at der kan blive trukket klare linjer op for hvad medarbejderne må og ikke må.
Hmmm - det lyder altså ikke særligt betryggende.
En medarbejder i Justitsministeriet blev afsløret i at bruge tjenestepc'en til at surfe på pornosider. Der er flere årsager til, hvorfor lige præcis sådan noget vækker stor opmærksomhed - og det var også lige ved at tage al opmærksomheden fra sagens udgangspunkt, nemlig det faktum, at der var nogen over i Forsvarets Sikkerhedstjeneste, som havde observeret denne jus-medarbejders færden på nettet - og dét må denne tjeneste ikke. Tjenesten er sandsynligvis gået langt ud over sit mandat for hvad og hvem det har lov til at overvåge.
Sagen kom naturligvis også danskerne for øre - klik fx på denne link til programmet DEADLINE på DR2 den 11. juni.
Men det at nogen fra en halv-hemmelig tjeneste har overvåget andre ulovligt - det er ikke nyt. Det tror jeg, med min medfødte skepsis, altid vil ske og det har altid foregået: i det øjeblik en stat (eller en stat i staten) har mulighed for det, vha teknik og ekspertise, så tror jeg altid der vil sidde nogle mennesker, med en anden dagsorden end den officielle og vedtagne. Sådan tror jeg desværre det er og det er også denne skepsis jeg retter mit liv ind efter. Jeg er påpasselig med hvad jeg bruger mine elektroniske aggregater til, fx denne blog, facebook, telefonen og e-mail. Hvis jeg sidder inde med dybt konfidientielle oplysninger (hvilket jeg sjældent gør) så gemmer jeg det naturligvis ikke på pc'en.
Det som jeg synes er en af de virkelige vigtige vinkler i denne nye norske overvågningssag, det er, at meget tyder på, at mange medarbejdere i Forsvarets Sikkerhedstjeneste ikke aner, hvilke retninglinjer der er udstukket for tjenestens arbejdsområde - de aner altså ikke, at det ikke er lovligt at overvåge hvem-som-helst. Dette må jo bero på en elendig ledelse, undskyld mig, og jeg har da også læst forsvarschefen Sverre Dinesen udtale, at han er glad for at der nu er en politiefterforskning i gang, således at der kan blive trukket klare linjer op for hvad medarbejderne må og ikke må.
Hmmm - det lyder altså ikke særligt betryggende.
mandag den 15. juni 2009
Kys Flaget...eller?
Så er nordmændene i fuld gang. De diskuterer hvorvidt udlændinge, som søger norsk statsborgerskab, skal aflægge troskabsed til det norske flag.
Jeg er også - som dansker - se link: blevet interviewet om dette. Ikke fordi jeg har noget i mod det norske flag, eller nordmænd som sådan, men jeg har en inderlig indgroet angst for alt, som lukter af nationalisme og det er altså dét der lugter af, når nogen begynder at kræve troskabsed.
Årsagen til diskussionerne/opstandelsen skal nok findes i nordmændenes egen angst for det fremmede - altså for de udlændinge, som i disse år søger norsk statsborgerskab uden at være i stand til at tale sproget og som i visse tilfælde har vist sig at forholde sig temmelig nonchalant til norsk kultur, samfundssystem og demokratiopfattelse.
Det er fx fuldstændig elementært, at man ikke slår sine børn - alligevel kan nogle norske medier alligevel henvise til undersøgelser der viser, at nogle mennesker med anden etnisk baggrund end norsk, slår deres børn. At mange nordmænd desværre også gør det, kommenterer de norske medier ikke.
Min holdning til det at søge nyt statsborgerskab er ganske pragmatisk: man søger statsborgerskab fordi man har brug for det. Hvis vi skal til at love evig troskab, og det må jo indebære, at vi aldrig aldrig sætter os ud over norsk lov & ret, så er jeg bange for, at mange vil komme frygtelig i klemme - både nuværende norske statsborgere og de kommende.
De som går ind for ideen om evig troskab må jo have en forventning om, at det skal have konsekvenser, hvis man af en eller anden grund forbryder sig mod norsk lov. Og hvad er det så de ønsker: at tage statsborgerskabet tilbage og sende folk ud af landet?
Puha, det lugter for meget af nationalisme og her står jeg altså af.
Jeg er også - som dansker - se link: blevet interviewet om dette. Ikke fordi jeg har noget i mod det norske flag, eller nordmænd som sådan, men jeg har en inderlig indgroet angst for alt, som lukter af nationalisme og det er altså dét der lugter af, når nogen begynder at kræve troskabsed.
Årsagen til diskussionerne/opstandelsen skal nok findes i nordmændenes egen angst for det fremmede - altså for de udlændinge, som i disse år søger norsk statsborgerskab uden at være i stand til at tale sproget og som i visse tilfælde har vist sig at forholde sig temmelig nonchalant til norsk kultur, samfundssystem og demokratiopfattelse.
Det er fx fuldstændig elementært, at man ikke slår sine børn - alligevel kan nogle norske medier alligevel henvise til undersøgelser der viser, at nogle mennesker med anden etnisk baggrund end norsk, slår deres børn. At mange nordmænd desværre også gør det, kommenterer de norske medier ikke.
Min holdning til det at søge nyt statsborgerskab er ganske pragmatisk: man søger statsborgerskab fordi man har brug for det. Hvis vi skal til at love evig troskab, og det må jo indebære, at vi aldrig aldrig sætter os ud over norsk lov & ret, så er jeg bange for, at mange vil komme frygtelig i klemme - både nuværende norske statsborgere og de kommende.
De som går ind for ideen om evig troskab må jo have en forventning om, at det skal have konsekvenser, hvis man af en eller anden grund forbryder sig mod norsk lov. Og hvad er det så de ønsker: at tage statsborgerskabet tilbage og sende folk ud af landet?
Puha, det lugter for meget af nationalisme og her står jeg altså af.
søndag den 14. juni 2009
Uenighed om videnskabelig formidling
For nogle uger siden, ankom fossilet Ida endelig til Oslo, hvor det nu kan ses på Naturhistorisk Museum.
Der har været masser af virak omkring fossilet, som i parentes er et 47 millioner år gammelt fossil af en halvabe - eller et "mellemled" mellem lemur og abe. Det gør fossilet til et af menneskets allerførste kendte stammødre.
Men måden fossilet er blevet hypet på i medierne, har næsten skabt mere opmærksomhed end fossilets videnskabelige betydning - diskussionerne har bølget omkring forskeren Jørn Hurum, som var manden, der fik fat i fossilet for et par år siden. Han har siden samarbejdet med kommercielle tv-stationer og forlag og derigennem skabt enorm opmærksomhed omkring fossilet - noget som mange af hans forskerkollegaer har kritiseret ham for: de mener han sætter videnskabeligheden på prøve ved at benytte sig af samme pr-metoder som pop-grupper og sportsfolk benytter sig af.
Hurum forsvarer sig med, at hvis videnskaben skal nå ud til folk, så må videnskaben tage ved lære af blandt andet pop-grupper, som er dybt professionelle når det gælder at nå ud til folk.
Det har han måske ret i?
Orientering - Danmarks Radio
05. juni 2009 kl. 17:10 på P1
Af
Ulla Kusnitzoff
Det er de færreste, der tør betvivle om det videnskabelige arbejde fra den norske palæontolog Jørn Hurums hånd.
Men mange tager afstand fra den måde han markedsfører resultater på.
- Pop, lyder det fra kollegaer, om hans præsentation af den nylige sensation, et 47 millioner år gammelt og enestående intakt fossil af en abe. Et "missing link", en af vore tidligste stammødre, siger forskeren.
Medvirkende: Jørn Hurum, palæontolog, Naturhistorisk Museum Oslo. Mads Dahl Gjefsen, arkæolog og Masterstudent i videnskabsstudier ved Universitetet i Oslo. Sir David Attenborough, tv-producer og videnskabsformidler.
Der har været masser af virak omkring fossilet, som i parentes er et 47 millioner år gammelt fossil af en halvabe - eller et "mellemled" mellem lemur og abe. Det gør fossilet til et af menneskets allerførste kendte stammødre.
Men måden fossilet er blevet hypet på i medierne, har næsten skabt mere opmærksomhed end fossilets videnskabelige betydning - diskussionerne har bølget omkring forskeren Jørn Hurum, som var manden, der fik fat i fossilet for et par år siden. Han har siden samarbejdet med kommercielle tv-stationer og forlag og derigennem skabt enorm opmærksomhed omkring fossilet - noget som mange af hans forskerkollegaer har kritiseret ham for: de mener han sætter videnskabeligheden på prøve ved at benytte sig af samme pr-metoder som pop-grupper og sportsfolk benytter sig af.
Hurum forsvarer sig med, at hvis videnskaben skal nå ud til folk, så må videnskaben tage ved lære af blandt andet pop-grupper, som er dybt professionelle når det gælder at nå ud til folk.
Det har han måske ret i?
Orientering - Danmarks Radio
05. juni 2009 kl. 17:10 på P1
Af
Ulla Kusnitzoff
Det er de færreste, der tør betvivle om det videnskabelige arbejde fra den norske palæontolog Jørn Hurums hånd.
Men mange tager afstand fra den måde han markedsfører resultater på.
- Pop, lyder det fra kollegaer, om hans præsentation af den nylige sensation, et 47 millioner år gammelt og enestående intakt fossil af en abe. Et "missing link", en af vore tidligste stammødre, siger forskeren.
Medvirkende: Jørn Hurum, palæontolog, Naturhistorisk Museum Oslo. Mads Dahl Gjefsen, arkæolog og Masterstudent i videnskabsstudier ved Universitetet i Oslo. Sir David Attenborough, tv-producer og videnskabsformidler.
onsdag den 27. maj 2009
Irving er rejst
Det blev kun til et kort visit i den norske hovedstad for den britiske forfatter David Irving. I første omgang havde han meddelt norske medier, at han agtede at deltage i Litteraturfestivallen i Lillehammer. (Han var oprindeligt inviteret til at tale om begrebet "sandhed", men invitationen blev trukket tilbage pga protester fra store dele af det norske establishment og i særdeleshed fra en af sponsorene af festivallen, Fritt Ord.)
Nu viste det sig så, at det var det norske TV2 som havde inviteret ham til at deltage i programmet Tabloid. TV2 betale ophold og flybillet. Det har de efterfølgende fået en del kritik for.
Selv siger Irving til flere norske medier, at "Oppdraget er utført. Jeg snakket til flere millioner seer og er tilfreds".
En femogtyve demonstranter fulgte Irving ud af hovedstaden, da han i går blev kørt fra TV2 studierne og tilbage til lufthavnen. TV2 som betalte for hans fly og ophold, afviser, at de dermed har financieret norgesturen for den tidligere erklærede holocaustfornægter. - Vi har behandlet Irving på lige fod med alle andre gæster i Tabloid, sir informationschefen på TV2.
David Irving har siden han for nogle år siden fik en fængselsdom for sine holocaustfornægtelser, forsøgt at dæmpe sig lidt i offentligheden. Men han nåede i følge norske aviser at lancere en ny teori, som nok skal få sindene i kog hos mangen en nordmand. Irving hevder, at Norge var ubetydelig som modstandsnation under anden verdenskrig og han påstår at nordmænd var fornøjede med den tyske tilstedeværelse. "Nordmænd samarbejdede med tyskerne i stort omfang, sir' Irving.
Nu er han rejst.
Nu viste det sig så, at det var det norske TV2 som havde inviteret ham til at deltage i programmet Tabloid. TV2 betale ophold og flybillet. Det har de efterfølgende fået en del kritik for.
Selv siger Irving til flere norske medier, at "Oppdraget er utført. Jeg snakket til flere millioner seer og er tilfreds".
En femogtyve demonstranter fulgte Irving ud af hovedstaden, da han i går blev kørt fra TV2 studierne og tilbage til lufthavnen. TV2 som betalte for hans fly og ophold, afviser, at de dermed har financieret norgesturen for den tidligere erklærede holocaustfornægter. - Vi har behandlet Irving på lige fod med alle andre gæster i Tabloid, sir informationschefen på TV2.
David Irving har siden han for nogle år siden fik en fængselsdom for sine holocaustfornægtelser, forsøgt at dæmpe sig lidt i offentligheden. Men han nåede i følge norske aviser at lancere en ny teori, som nok skal få sindene i kog hos mangen en nordmand. Irving hevder, at Norge var ubetydelig som modstandsnation under anden verdenskrig og han påstår at nordmænd var fornøjede med den tyske tilstedeværelse. "Nordmænd samarbejdede med tyskerne i stort omfang, sir' Irving.
Nu er han rejst.
mandag den 25. maj 2009
Uønsket David Irving kommer til Norge
I denne uge er der Litteraturfestival i Lillehammer i Norge.
En af dem, som oprindeligt var inviteret, er den britiske forfatter David Irving. Men en af sponsorerne af festivallen, Fritt Ord, truede med at trække sig, hvis festivalledelsen holdt fast ved at Irving skulle komme. Det fik ledelsen til at trække invitationen tilbage.
David Irving er ikke bare en lille tyk gammel forfatter. Han har skrevet tykke bøger og holdt adskillige foredrag om 2. verdenskrig, Hitler og Himmler og han hevder, at gaskamrene under 2. verdenskrig slet ikke eksisterede. I 2006 blev han af en domstol i Wien, dømt til tre års fængsel fordi han benægter holocaust. Holocaustfornægteren er "persona non grata" i Tyskland, New Zealand, Canada, USA, Italien, Australien og i Syd Afrika. Og nu også i Lillehammer. Men han kommer alligevel.
Litteraturfestivallen havde fået den ide, at Irving skulle tale om begrebet "sandhed". Lederen af festivallen har siden trukket sig på grund af sagen.
Men Irving siger at han kommer til Lillehammer i denne uge.
Han får dog problemer med at finde logi. Det er nemlig således, at hotellerne i Lillehammer har meddelt ham, at de ikke har flere ledige pladseer. Direktør Jørgen Holst ved Radisson SAS Lillehammer Hotel sir til Aftenposten lørdag, at "alle må forstå at vi ikke ønsker noen slagmark utenfor hotellene våre". Hoteldirektøren vil ikke sige, at der foreligger noget formelt samarbejde mellem hotellerne, men ledelserne ved de forskellige overnatningsvirksomheder "har snakket sammen".
Irving meddeler, at han kommer på privat initiativ og det har skabt et enormt sikkerhedsproblem som det er norsk politis opgave at løse. Hvorvidt de klarer det, vil de næste dage vise. Og Bloggen her følger sagen.
En af dem, som oprindeligt var inviteret, er den britiske forfatter David Irving. Men en af sponsorerne af festivallen, Fritt Ord, truede med at trække sig, hvis festivalledelsen holdt fast ved at Irving skulle komme. Det fik ledelsen til at trække invitationen tilbage.
David Irving er ikke bare en lille tyk gammel forfatter. Han har skrevet tykke bøger og holdt adskillige foredrag om 2. verdenskrig, Hitler og Himmler og han hevder, at gaskamrene under 2. verdenskrig slet ikke eksisterede. I 2006 blev han af en domstol i Wien, dømt til tre års fængsel fordi han benægter holocaust. Holocaustfornægteren er "persona non grata" i Tyskland, New Zealand, Canada, USA, Italien, Australien og i Syd Afrika. Og nu også i Lillehammer. Men han kommer alligevel.
Litteraturfestivallen havde fået den ide, at Irving skulle tale om begrebet "sandhed". Lederen af festivallen har siden trukket sig på grund af sagen.
Men Irving siger at han kommer til Lillehammer i denne uge.
Han får dog problemer med at finde logi. Det er nemlig således, at hotellerne i Lillehammer har meddelt ham, at de ikke har flere ledige pladseer. Direktør Jørgen Holst ved Radisson SAS Lillehammer Hotel sir til Aftenposten lørdag, at "alle må forstå at vi ikke ønsker noen slagmark utenfor hotellene våre". Hoteldirektøren vil ikke sige, at der foreligger noget formelt samarbejde mellem hotellerne, men ledelserne ved de forskellige overnatningsvirksomheder "har snakket sammen".
Irving meddeler, at han kommer på privat initiativ og det har skabt et enormt sikkerhedsproblem som det er norsk politis opgave at løse. Hvorvidt de klarer det, vil de næste dage vise. Og Bloggen her følger sagen.
mandag den 18. maj 2009
Aung San Suu Kyi
Retssagen mod Aung San Suu Kye startede i dag.
EU landende diskuterede i dag hvordan de skal forholde sig til militærdiktaturet i Burma og arrestationen af oppositionslederen - skal man bruge isolationsmetoden eller dialogmetoden? Det ser ud som om at EU-medlemmerne har bestemt sig for at fortsætte en form for dialog.
Jeg aner ikke hvad der er bedst. Oppositionslederen Suu Kye har selv utallige gange opfordret omverden til at boykotte og isolere Burma og hun må jo vide hvad landets militærjunta fortjener.
Jeg bor lige nu i et land, Norge, hvor medierne vedholdende har fokus på nobelfredsprisvinderen Aung San Suu Kye og de lidelser, som Burmas befolkningen stadig udsættes for. Det er jeg glad for. Vi - journalister - bør til stadighed minde verdens befolkninger om de urimeligheder der foregår - blandt andet og i særdeleshed - i Burma. Militærjuntaten tog magten over Burma i 1962 og den sidder der stadig. Det er dybt uretfærdigt. Arrestationen og retssagen mod Suu Kye, som skulle ha været løsladt fra sin årelange husarrest næste onsdag, er pervers og dybt uretfærdig. Boykot Burma!
EU landende diskuterede i dag hvordan de skal forholde sig til militærdiktaturet i Burma og arrestationen af oppositionslederen - skal man bruge isolationsmetoden eller dialogmetoden? Det ser ud som om at EU-medlemmerne har bestemt sig for at fortsætte en form for dialog.
Jeg aner ikke hvad der er bedst. Oppositionslederen Suu Kye har selv utallige gange opfordret omverden til at boykotte og isolere Burma og hun må jo vide hvad landets militærjunta fortjener.
Jeg bor lige nu i et land, Norge, hvor medierne vedholdende har fokus på nobelfredsprisvinderen Aung San Suu Kye og de lidelser, som Burmas befolkningen stadig udsættes for. Det er jeg glad for. Vi - journalister - bør til stadighed minde verdens befolkninger om de urimeligheder der foregår - blandt andet og i særdeleshed - i Burma. Militærjuntaten tog magten over Burma i 1962 og den sidder der stadig. Det er dybt uretfærdigt. Arrestationen og retssagen mod Suu Kye, som skulle ha været løsladt fra sin årelange husarrest næste onsdag, er pervers og dybt uretfærdig. Boykot Burma!
torsdag den 7. maj 2009
YTRINGSFRIHED
Ytringsfrihed er det modsatte af censur, og en af grundpillerne i et velfungerende demokrati, som for eksempel det danske og det norske. Men bør der være grænser for hvad man har lov til at ytre?
Dette spørgsmål er blevet et brandvarmt tema her i Norge, hvortil jeg er emigreret for en stund. Tirsdag den 5. maj (Danmarks befrielsesdag) modtog en af Norges mest kontroversielle debattører, Nina Karin Monsen, en stor pris for sit mod til at ytre sig.
Prisen er på 400.000 kroner, og er således noget af en bautasten at få i skydet og derfor anses den naturligvis også som en meget stor og vigtig pris som man skal være særlig udvalgt for at få del i. Ytringsprisen uddeles hvert år af den helt private stiftelse "Fritt Ord" til en person eller institution som tør debattere om kontroversielle emner.
Nina Karin Monsen er ikke fru-hvem-som-helst i Norge. Hun har været aktiv samfundsdebattør i 40 år, men de sidste par år er hun blevet mest kendt for sin skarpe kritik af den kønsneutrale ægteskabslov, som blandt andet gir homoseksuelle par ret til at adoptere børn og blive kunstigt befrugtet. Børn af homoseksuelle forældre kalder hun konsekvent "konstruerte barn".
Hun mener ikke, at homoseksuelle skal have ret til at få børn. Hun har udtalt og skrevet, at børn med homoseksuelle forældre starter livet med et handicap. Dette og andre udtalelser har bragt sindene hos mange nordmænd i kog. Og derfor var der protestdemonstration, da Fritt Ord prisen skulle overrækkes til Nina Karin Monsen - jeg var med og lavede en reportage til Orientering.
Jeg interviewede hovedpersonen, Nina Karin Monsen - bestyrelsesformanden i Fritt Ord, Francis Sejersted - samfundsredaktør på Morgenbladet, Frank Rossavik, som i øvrigt er en af de få norske journalister, der har talt for, at NKM skulle ha denne ytringsfrihedspris - desuden Oslos biskop, Ole Christian Kvarme, som har omtrent samme holdninger til den kønsneutrale ægteskabslov som NKM samt Linn Cecilie Ulvin, en af de tusind nordmænd, der var mødt op til protestdemoen i Oslo.
Reportagen kan høres her: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/05/06/185448.htm
- med lidt held - alternativ: gå ind på www.dr.dk/orientering - dato: 5.5.09.
Dette spørgsmål er blevet et brandvarmt tema her i Norge, hvortil jeg er emigreret for en stund. Tirsdag den 5. maj (Danmarks befrielsesdag) modtog en af Norges mest kontroversielle debattører, Nina Karin Monsen, en stor pris for sit mod til at ytre sig.
Prisen er på 400.000 kroner, og er således noget af en bautasten at få i skydet og derfor anses den naturligvis også som en meget stor og vigtig pris som man skal være særlig udvalgt for at få del i. Ytringsprisen uddeles hvert år af den helt private stiftelse "Fritt Ord" til en person eller institution som tør debattere om kontroversielle emner.
Nina Karin Monsen er ikke fru-hvem-som-helst i Norge. Hun har været aktiv samfundsdebattør i 40 år, men de sidste par år er hun blevet mest kendt for sin skarpe kritik af den kønsneutrale ægteskabslov, som blandt andet gir homoseksuelle par ret til at adoptere børn og blive kunstigt befrugtet. Børn af homoseksuelle forældre kalder hun konsekvent "konstruerte barn".
Hun mener ikke, at homoseksuelle skal have ret til at få børn. Hun har udtalt og skrevet, at børn med homoseksuelle forældre starter livet med et handicap. Dette og andre udtalelser har bragt sindene hos mange nordmænd i kog. Og derfor var der protestdemonstration, da Fritt Ord prisen skulle overrækkes til Nina Karin Monsen - jeg var med og lavede en reportage til Orientering.
Jeg interviewede hovedpersonen, Nina Karin Monsen - bestyrelsesformanden i Fritt Ord, Francis Sejersted - samfundsredaktør på Morgenbladet, Frank Rossavik, som i øvrigt er en af de få norske journalister, der har talt for, at NKM skulle ha denne ytringsfrihedspris - desuden Oslos biskop, Ole Christian Kvarme, som har omtrent samme holdninger til den kønsneutrale ægteskabslov som NKM samt Linn Cecilie Ulvin, en af de tusind nordmænd, der var mødt op til protestdemoen i Oslo.
Reportagen kan høres her: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/05/06/185448.htm
- med lidt held - alternativ: gå ind på www.dr.dk/orientering - dato: 5.5.09.
onsdag den 1. april 2009
Norske Muslimer
Nordmændene har kastet sig ud i en hård debat om islam – mange muslimer føler sig truet – men der er også muslimer der håber, at debatten river islam ud af fortiden.
Lyt til radio-reportagen på www.dr.dk/orientering onsdag 1.4.09:
Oplæg:
”Muslimer er vår tids jøder” – sagde en fremtrædende norsk politiker forleden til norske medier. Baggrunden for udtalelsen er flere ugers hårde diskussioner og debatter i Norge om islam. Politikeren, Khalid Mahmood, der selv er muslim, sir at han aldrig tidligere har oplevet så meget fjendtlighed mod islam og muslimer som nu. Og det bekymrer ham naturligvis.
Og han kan godt ha’ ret, for hidtil har mange nordmænd med stor undren fulgt den danske indvandrerdebat som de synes er både skinger og meget fremmedfjendtlig.
Men siden den såkaldte ”hijab-sag” blev kendt ud over hele Norge for bare to måneder siden, er meget forandret. Og mange norske muslimer er bekymrede og frygter, at Norge skal få vold og gadekampe som man har set dem i Frankrig og Danmark – men der er også muslimer, som udtrykker håb om, at norske politikere og myndigheder endelig kaster berøringsangsten og forholder sig seriøst til hvilken form for islam, man skal acceptere i Norge.
Hør den iranske forfatter Lily Bandehys holdninger til den hårde norske hijab-debat i dag på Orientering, DR P1: www.dr.dk/orientering.
Nordmændene har kastet sig ud i en hård debat om islam – mange muslimer føler sig truet – men der er også muslimer der håber, at debatten river islam ud af fortiden.
Lyt til radio-reportagen på www.dr.dk/orientering onsdag 1.4.09:
Oplæg:
”Muslimer er vår tids jøder” – sagde en fremtrædende norsk politiker forleden til norske medier. Baggrunden for udtalelsen er flere ugers hårde diskussioner og debatter i Norge om islam. Politikeren, Khalid Mahmood, der selv er muslim, sir at han aldrig tidligere har oplevet så meget fjendtlighed mod islam og muslimer som nu. Og det bekymrer ham naturligvis.
Og han kan godt ha’ ret, for hidtil har mange nordmænd med stor undren fulgt den danske indvandrerdebat som de synes er både skinger og meget fremmedfjendtlig.
Men siden den såkaldte ”hijab-sag” blev kendt ud over hele Norge for bare to måneder siden, er meget forandret. Og mange norske muslimer er bekymrede og frygter, at Norge skal få vold og gadekampe som man har set dem i Frankrig og Danmark – men der er også muslimer, som udtrykker håb om, at norske politikere og myndigheder endelig kaster berøringsangsten og forholder sig seriøst til hvilken form for islam, man skal acceptere i Norge.
Hør den iranske forfatter Lily Bandehys holdninger til den hårde norske hijab-debat i dag på Orientering, DR P1: www.dr.dk/orientering.
tirsdag den 17. marts 2009
Sprækker i den norske sparegris
Mens det meste af verden ligger underdrejet på grund af finanskrise – så har nordmændene hidtil været i stand til at navigere sig uden om skarpe skær. Men i denne uge (uge 11) fik de noget at tænke over. Oliefondet – altså den fond, hvor alle indtægter fra landets salg af olie ligger, også kaldet nordmændenes sparegris, har tabt ikke mindre end 633 milliarder kroner på et enkelt år. Pengene er tabt på udenlandske obligations- og aktieopkøb sidste år. De 633 milliarder svarer næsten til dette års nationalbudget i Norge – alligevel tager både regeringen og ledelsen af Oliefondet det helt roligt. Det skal nok gå, sir’ de – men ude omkring i landet, ser man tydeligt skærene fra den internationale finanskrise. Landet er stille og roligt i færd med at blive delt på to: et A og et B hold.
Onsdag den 11. marts fremlagde Oliefondets chef, Yngve Slyngstad Oliefondets værste årsresultat nogen sinde: Et tab på 633 milliarder kroner.
Det er den norske sparegris vi snakker om – den nationale fællesformue. På et år, har oliefondet tabt 633 milliarder kroner. Det svarer næsten til dette års statsbudget. Eller til, at hver eneste af Norges 2 millioner husstande pludselig mister 380.000 kroner. Det er de sidste ti års afkastning, der nu er forsvundet på et enkelt år. De penge, der skal bruges til at holde hjulene i gang i det norske samfund.
Oliefondens officielle navn er Statens Pensionsfond – Udland. Alle olie og gasindtægter overføres til fonden som igen investerer i udenlandske obligationer og aktier ud fra nogle bestemte etiske retningslinjer. Og de sidste mange år er formuen bare vokset og vokset til Europas største med godt 2.275 milliarder kroner. Hva’ er så problemet – kan man spørge?
Der er ingen problemer, sir politikerne og oliefondens økonomer – og finansministeren Kristin Halvorsen gør i disse dage hvad hun kan, for at forklare den nervøse befolkning og den kritiske presse, at det store milliard-tab på aktieopkøb i 2008 ikke behøver at betyde, at alle pengene er tabt, for der er tale om langsigtede investeringer der løber i 20-30 år:
Til NRKs nyhedsprogram sagde finansministeren onsdag aften den 11. marts:
"...Vi har købt veldig mye bilige aktier det sidste år og vi regner med at verdensmarkedet tager sig op igen, at krisen går over og så vil værdien jo stige igen - og fordi vi ikke er kortsigtede og tvunget til at sælge, så kan vi sidde helt stille og optræde fornuftig og tænke langsigtet.
Men uanset om oliefondens formue er placeret i langsigtede aktier, så ER den interntationale finanskrise i færd med at indhente nordmænene.
Norge har stadig den laveste arbejdsløshed i Europa – mindre end tre procent – cirka 60.000 ledige – næsten som i Danmark - Endnu. For nye tal fra social-, arbejds- og velfærdsetaten – på norsk forkortet til NAV – melder om, at inden udgangen af dette år, vil tallet sandsynligvis være fordoblet.
Værst ser det ud for dem, der arbejder i eksportindustrien. I den lille kommune Høyanger på Vestlandet, hed den vigtigste virksomhed indtil for nylig Fundo. Virksomheden producerede fælge til den europæiske bilindustri. For en måned siden gik den konkurs og som følge af det, er arbejdsløsheden raset op fra ingenting til tyve procent og kommunens social-budget for i år er sprængt. Nu har kommunen fået lovning på en redningspakke fra regeringen på 10 millioner kroner.
Og sådan kommer det til at gå over hele landet, forudser Statistisk Sentralbureau – Finanskrisen som hidtil har været noget der foregik uden for Norges grænser - vil slå hårdt ind på de 500.000 ansatte i industri, bygge- og anlægsbranchen og søfarten.
Men der er nordmænd, som ikke vil mærke krisen. De 750.000 ansatte i staten og kommunerne og dem, der lever af norske kunder – de går sandsynligvis ramt forbi: de har fortsat gode dage med trygge job, reallønsvækst og rentenedsættelser.
Statistisk Sentralbureau sagde i denne uge, at den internationale finanskrise vil dele Norge i to, med et A og et B hold.
Denne tekst, inklusiv interviews og lyd-citater, finder du ved at gå ind på www.dr.dk/orientering - indslaget blev sendt fredag den 13. marts mellem klokken 17.10 og 17.30.
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/03/13/174606.htm
Onsdag den 11. marts fremlagde Oliefondets chef, Yngve Slyngstad Oliefondets værste årsresultat nogen sinde: Et tab på 633 milliarder kroner.
Det er den norske sparegris vi snakker om – den nationale fællesformue. På et år, har oliefondet tabt 633 milliarder kroner. Det svarer næsten til dette års statsbudget. Eller til, at hver eneste af Norges 2 millioner husstande pludselig mister 380.000 kroner. Det er de sidste ti års afkastning, der nu er forsvundet på et enkelt år. De penge, der skal bruges til at holde hjulene i gang i det norske samfund.
Oliefondens officielle navn er Statens Pensionsfond – Udland. Alle olie og gasindtægter overføres til fonden som igen investerer i udenlandske obligationer og aktier ud fra nogle bestemte etiske retningslinjer. Og de sidste mange år er formuen bare vokset og vokset til Europas største med godt 2.275 milliarder kroner. Hva’ er så problemet – kan man spørge?
Der er ingen problemer, sir politikerne og oliefondens økonomer – og finansministeren Kristin Halvorsen gør i disse dage hvad hun kan, for at forklare den nervøse befolkning og den kritiske presse, at det store milliard-tab på aktieopkøb i 2008 ikke behøver at betyde, at alle pengene er tabt, for der er tale om langsigtede investeringer der løber i 20-30 år:
Til NRKs nyhedsprogram sagde finansministeren onsdag aften den 11. marts:
"...Vi har købt veldig mye bilige aktier det sidste år og vi regner med at verdensmarkedet tager sig op igen, at krisen går over og så vil værdien jo stige igen - og fordi vi ikke er kortsigtede og tvunget til at sælge, så kan vi sidde helt stille og optræde fornuftig og tænke langsigtet.
Men uanset om oliefondens formue er placeret i langsigtede aktier, så ER den interntationale finanskrise i færd med at indhente nordmænene.
Norge har stadig den laveste arbejdsløshed i Europa – mindre end tre procent – cirka 60.000 ledige – næsten som i Danmark - Endnu. For nye tal fra social-, arbejds- og velfærdsetaten – på norsk forkortet til NAV – melder om, at inden udgangen af dette år, vil tallet sandsynligvis være fordoblet.
Værst ser det ud for dem, der arbejder i eksportindustrien. I den lille kommune Høyanger på Vestlandet, hed den vigtigste virksomhed indtil for nylig Fundo. Virksomheden producerede fælge til den europæiske bilindustri. For en måned siden gik den konkurs og som følge af det, er arbejdsløsheden raset op fra ingenting til tyve procent og kommunens social-budget for i år er sprængt. Nu har kommunen fået lovning på en redningspakke fra regeringen på 10 millioner kroner.
Og sådan kommer det til at gå over hele landet, forudser Statistisk Sentralbureau – Finanskrisen som hidtil har været noget der foregik uden for Norges grænser - vil slå hårdt ind på de 500.000 ansatte i industri, bygge- og anlægsbranchen og søfarten.
Men der er nordmænd, som ikke vil mærke krisen. De 750.000 ansatte i staten og kommunerne og dem, der lever af norske kunder – de går sandsynligvis ramt forbi: de har fortsat gode dage med trygge job, reallønsvækst og rentenedsættelser.
Statistisk Sentralbureau sagde i denne uge, at den internationale finanskrise vil dele Norge i to, med et A og et B hold.
Denne tekst, inklusiv interviews og lyd-citater, finder du ved at gå ind på www.dr.dk/orientering - indslaget blev sendt fredag den 13. marts mellem klokken 17.10 og 17.30.
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/03/13/174606.htm
mandag den 9. marts 2009
søndag den 8. marts 2009
Kvindernes Internationale Kampdag
8. marts i Oslo.
Oslo viste sig i dag fra sin vejrmæssigt værste side, sne, regn, sjap. Dette har nok medvirket til, at der kun mødte knap 1000 kvinder op på Yongstorget i Oslo i dag, Kvindernes internationale kampdag.
På forhånd havde den syriske fødte Sara Azmeh Rasmussen meddelt via medierne, at hun ville benytte dagen til at brænde sin hijab offentligt. Dette var også medvirkende til, at en gruppe muslimske kvinder iført hijab, stod stille og ventede på, om det skulle lykkes Sara Azmeh at få ild på det gennemblødte tørklæde.
Det tog sin tid - og der måtte benzin til - og så blussede flammerne. Høje klapsalver og piften lød ud over pladsen indtil vrede muslimske mænd og kvinder tog ordet og protesterede højlydt. Nogle af de muslimske mænd og enkelte etnisk norsk-udseende mænd kastede våde snebolde op mod Sara Azmeh, der stod smilende og ubevægelig mens hun holdt den flammende hijab - rundt omkring mig stod muslimske kvinder og græd og trøstede hinanden og rakte armene op mod himlen - deres øjne lyste af frygt.
De sidste tre uger har vi her i Norge haft en sag, som i den grad har sat sindene i kog: Det norske justitsministerium sagde ja til at norske politikvinder skal have lov til at være iført hijab når de bærer politiuniform. Nu er forslaget trukket tilbage og justitsministeren er sygemeldt i fjorten dag. Han fik på puklen fra alle sider i Stortinget og samfundet og de eneste, der scorede på hijab-sagen, var Fremskrittspartiet som brølte op om "snigende islamificering af det norske samfund".
Ser man bort fra Fremskrittspartiet, som benytter enhver lejlighed til at mistænkeliggøre muslimer for derved selv at komme nærmere magten ved hjælp af folkestemninger og fremmedangst, så er der tilsyneladne en flertalsholdning i den norske befolkning, som ønsker, at politiuniformen skal forblive værdineutral. Og derfor er det ikke muligt, at smykke den med religiøse symboler som fx hijab'en.
Dette kan jeg tilslutte mig: Hvis jeg skal anholdes, så vil jeg som ikke-troende, sætte pris på, at ordensmagten hverken bærer synligt kors, hijab, turban eller kippa.
Den vigtige sag er denne: Millioner af kvinder verden over har ikke selv lov til at vælge, om de skal gå med hijab eller ikke. Det er disse kvinders sag, der skal kæmpes. Og jeg tror ikke på, at vi fremmer de undertrykte kvinders sag, ved at sige, at religiøse symboler er i orden som en del af et offentligt hvervs klædedragt.
På den anden side, så har de kvinder, som blir tvunget til at bruge hijab, sandsynligvis mange andre store problemer, hjemme hos familien. Her er hijab'en bare det synlige bevis på, at deres eget frie valg ikke eksisterer. Og i værste fald, så fjerne hijab-diskussionen fokus fra noget, som er meget farligere: nemlig det faktum, at millioner af kvinder over hele verden undertrykkes og et ukendt antal kvinder blir dræbt - i guds navn.
Oslo viste sig i dag fra sin vejrmæssigt værste side, sne, regn, sjap. Dette har nok medvirket til, at der kun mødte knap 1000 kvinder op på Yongstorget i Oslo i dag, Kvindernes internationale kampdag.
På forhånd havde den syriske fødte Sara Azmeh Rasmussen meddelt via medierne, at hun ville benytte dagen til at brænde sin hijab offentligt. Dette var også medvirkende til, at en gruppe muslimske kvinder iført hijab, stod stille og ventede på, om det skulle lykkes Sara Azmeh at få ild på det gennemblødte tørklæde.
Det tog sin tid - og der måtte benzin til - og så blussede flammerne. Høje klapsalver og piften lød ud over pladsen indtil vrede muslimske mænd og kvinder tog ordet og protesterede højlydt. Nogle af de muslimske mænd og enkelte etnisk norsk-udseende mænd kastede våde snebolde op mod Sara Azmeh, der stod smilende og ubevægelig mens hun holdt den flammende hijab - rundt omkring mig stod muslimske kvinder og græd og trøstede hinanden og rakte armene op mod himlen - deres øjne lyste af frygt.
De sidste tre uger har vi her i Norge haft en sag, som i den grad har sat sindene i kog: Det norske justitsministerium sagde ja til at norske politikvinder skal have lov til at være iført hijab når de bærer politiuniform. Nu er forslaget trukket tilbage og justitsministeren er sygemeldt i fjorten dag. Han fik på puklen fra alle sider i Stortinget og samfundet og de eneste, der scorede på hijab-sagen, var Fremskrittspartiet som brølte op om "snigende islamificering af det norske samfund".
Ser man bort fra Fremskrittspartiet, som benytter enhver lejlighed til at mistænkeliggøre muslimer for derved selv at komme nærmere magten ved hjælp af folkestemninger og fremmedangst, så er der tilsyneladne en flertalsholdning i den norske befolkning, som ønsker, at politiuniformen skal forblive værdineutral. Og derfor er det ikke muligt, at smykke den med religiøse symboler som fx hijab'en.
Dette kan jeg tilslutte mig: Hvis jeg skal anholdes, så vil jeg som ikke-troende, sætte pris på, at ordensmagten hverken bærer synligt kors, hijab, turban eller kippa.
Den vigtige sag er denne: Millioner af kvinder verden over har ikke selv lov til at vælge, om de skal gå med hijab eller ikke. Det er disse kvinders sag, der skal kæmpes. Og jeg tror ikke på, at vi fremmer de undertrykte kvinders sag, ved at sige, at religiøse symboler er i orden som en del af et offentligt hvervs klædedragt.
På den anden side, så har de kvinder, som blir tvunget til at bruge hijab, sandsynligvis mange andre store problemer, hjemme hos familien. Her er hijab'en bare det synlige bevis på, at deres eget frie valg ikke eksisterer. Og i værste fald, så fjerne hijab-diskussionen fokus fra noget, som er meget farligere: nemlig det faktum, at millioner af kvinder over hele verden undertrykkes og et ukendt antal kvinder blir dræbt - i guds navn.
tirsdag den 10. februar 2009
Syge søskende
Det er hårdt at blive forældre til børn, som får en alvorlig sygdom - og det er også hårdt for de raske søskende til de syge børn. De raske børn føler ofte, at de bliver overset fordi forældrene naturligvis er fuldstændig optaget af at tage sig af den syge bror eller søster.
Lige nu sidder jeg og læser 22 årige Camilla Wandahls debutroman: "Hjerte i Vente". Den handler om en teenagepige, hvis lillesøster får en alvorlig hjetesygdom. I bogen får vi et gribende indblik i det kaos, sygdommen skaber i storesøster: jalousi, rædsel, ømhed, kærlighed og frygt for at miste.
Næste nummer af "Hjertebarnet", som er Hjerteforeningens Børneklubs blad for familier med hjertesyge børn, handler om de raske søskende og hvordan de oplever at livet bliver vendt på hovedet, når bror eller søster bliver alvorligt syg.
Lige nu sidder jeg og læser 22 årige Camilla Wandahls debutroman: "Hjerte i Vente". Den handler om en teenagepige, hvis lillesøster får en alvorlig hjetesygdom. I bogen får vi et gribende indblik i det kaos, sygdommen skaber i storesøster: jalousi, rædsel, ømhed, kærlighed og frygt for at miste.
Næste nummer af "Hjertebarnet", som er Hjerteforeningens Børneklubs blad for familier med hjertesyge børn, handler om de raske søskende og hvordan de oplever at livet bliver vendt på hovedet, når bror eller søster bliver alvorligt syg.
fredag den 6. februar 2009
Jazzzzzz
Må bare fortælle, at jeg i går var til koncert: Steve Gadd, Richard Bona & Sylvain Luc - de to sidste havde jeg aldrig hørt om, men Steve Gadd var en vigtig del af min musikalske opdragelse i forrige århundrede, særligt som trommeslageren i Steely Dan. Well: han er blevet ældre - MEN HAN ER FANME IKKE BLEVET DÅRLIGERE! Og de to hhv guitar- og basekvilibristser var fuldstændige suveræne - dette 3-kløver må I bare købe billetter til, hvis de dukker op på jeres breddegrader.
torsdag den 5. februar 2009
Hijab og politi
Man kan nok sige, at nordmændene blev taget på sengekanten i dag - og det gjorde jeg også. Kl 5.45 ringede telefonen og en temlig frisk kvindestemme fra Radioavisen spurgte hvad nordmændene sir til det nye, at politikvinder i Norge skal have lov til at gå med hijab når de bærer politiuniform. Heldigvis havde jeg set et indslag på kvellsnytt i aftes - men ellers var det begrænset hvad jeg vidste om nordmænds forhold til dette tema, bortset fra, at nordmænd tager det lidt roligere end danskerne gør, når det drejer sig om andre religioner end den kristne. Der har nemlig slet ingen debat været. Men den kommer nok i dag og de næste par dage. Omend jeg er overbevist om, at den vil blive ført på et rimeligt intelligent niveau.
Er vi for eller i mod hijab? En nabo sagde til mig i morges, at sålænge politikvinderne i Kaitokaino (længst oppe i nordnorge) ikke må gå med hverken ørevarmere eller tørklæde når det blæser minus 30, så skal muslimske kvinder heller ikke have lov. Det er nemlig forskelsbehandling. Mange, inkl jeg selv, er tilhænger af, at religion er en personlig sag, som man dyrker hjemme eller i dertil indrettede lokaliteter. Og politiuniformer skal være neutrale. Det er de næppe, hvis de "toppes" med et religiøst hovedeklæde. På den anden side, så er vi jo så optaget af integration - at "de andre skal integrere sig". Det blir de først, hvis får de samme jobs som de indfødte har. Og kan et tørklæde være med til at lette overgangen fra at være hjemmegående muslimsk kvinde med tørklæde til aktiv muslimsk politikvinde, så er det vel et udtryk for at integrationen er lykkedes i dette tilfælde?
Er vi for eller i mod hijab? En nabo sagde til mig i morges, at sålænge politikvinderne i Kaitokaino (længst oppe i nordnorge) ikke må gå med hverken ørevarmere eller tørklæde når det blæser minus 30, så skal muslimske kvinder heller ikke have lov. Det er nemlig forskelsbehandling. Mange, inkl jeg selv, er tilhænger af, at religion er en personlig sag, som man dyrker hjemme eller i dertil indrettede lokaliteter. Og politiuniformer skal være neutrale. Det er de næppe, hvis de "toppes" med et religiøst hovedeklæde. På den anden side, så er vi jo så optaget af integration - at "de andre skal integrere sig". Det blir de først, hvis får de samme jobs som de indfødte har. Og kan et tørklæde være med til at lette overgangen fra at være hjemmegående muslimsk kvinde med tørklæde til aktiv muslimsk politikvinde, så er det vel et udtryk for at integrationen er lykkedes i dette tilfælde?
onsdag den 4. februar 2009
Regeringen trækker sit eget forslag
Efter et par ugers heftige diskussioner i det norske storting, har det lille regeringsparti - SP - senterpartiet - i dag trukket sit eget krav om at få indført den såkaldte blasfemiparagraf. Forslaget som blev støttet af statsminister Jens Stoltenberg helt frem til i dag, havde som sit mål at stoppe såkaldte kvalificerede angreb mod religioner eller livssyn. Men forslaget har mødt stærk modstand alle steder fra - også internt i regeringen og hos oppisitionen og da formanden for det kristelige folkeparti i går sagde, at han ikke kunne støtte forslaget, ja så var slaget vel tabt: Stoltenberg gjorde et lettere komisk forsøg i går på at forklare hvorfor denne lov var vigtig - uden at han lykkedes med det. Tværtimod. Og nu trækker regeringen altså sit eget forslag. "Vi tog fejl", udtaler formanden for SP, Narvasether.
Hvordan er det egentlig i Danmark? Har man ikke også en blasfemiparagraf her?
Læs det nyeste om den norske blasfemidebat her på denne netside:
http://www.nrk.no/nyheter/1.6463649
Hvordan er det egentlig i Danmark? Har man ikke også en blasfemiparagraf her?
Læs det nyeste om den norske blasfemidebat her på denne netside:
http://www.nrk.no/nyheter/1.6463649
mandag den 2. februar 2009
Blasfemiparagraffen på norsk
Først bestemte den norske regering at fjerne en gammel blasfemiparagraf - men så blev der ballade internt i regeringen og det lille regeringparti, SP, gik til sidst af med sejren: Blasfemiparagraffen får lov til at bestå og det betyder i praksis, at det fortsat er strafbart at fornærme religioner og livssyn.
Og dette er interessant i det et flertal i Stortinget er modstander af blasfemiparagraffen som et strafferetsligt værn mod religionskritik. Også internt i Arbeiderpartiet er der modstand. Men statsminister Jens Stoltenberg er tilsyneladne igang med at presse sine partimedlemmer til at stemme for loven fordi regeringen skylder SP en tjeneste...
Dette skal også ses i lyset af, at mere end 6000 personer har de sidste dage skrevet under på opråbet: "Nej til straff for religionskritikk". Men sagen er afgjort Der blir ingen omkamp i Stortinget.
Måske er dette ikke så stor en sag i Danmark, endnu. Men kritikerne af loven frygter, at det fremover blir vanskeligere at få en fri debat om livssyn og religion, fordi enkelte grupper i samfundet vil angribe den frie debat som om den er et angreb mod deres religion eller livssyn. Og her kan man jo drage paraleller til Muhammedkonflikten i Danmark - ytringsfrihed med stærke begrænsinger og store konsekvenser for dem, der ønsker debat.
Og dette er interessant i det et flertal i Stortinget er modstander af blasfemiparagraffen som et strafferetsligt værn mod religionskritik. Også internt i Arbeiderpartiet er der modstand. Men statsminister Jens Stoltenberg er tilsyneladne igang med at presse sine partimedlemmer til at stemme for loven fordi regeringen skylder SP en tjeneste...
Dette skal også ses i lyset af, at mere end 6000 personer har de sidste dage skrevet under på opråbet: "Nej til straff for religionskritikk". Men sagen er afgjort Der blir ingen omkamp i Stortinget.
Måske er dette ikke så stor en sag i Danmark, endnu. Men kritikerne af loven frygter, at det fremover blir vanskeligere at få en fri debat om livssyn og religion, fordi enkelte grupper i samfundet vil angribe den frie debat som om den er et angreb mod deres religion eller livssyn. Og her kan man jo drage paraleller til Muhammedkonflikten i Danmark - ytringsfrihed med stærke begrænsinger og store konsekvenser for dem, der ønsker debat.
søndag den 1. februar 2009
Nybegynder
Velkommen til de allerførste ord i denne, min allerførste blog på nettet. Bloggen tager sit udgangspunkt i Oslo, hvor jeg bor og hvorfra jeg driver min journalist-virksomhed.
Jeg dækker hele norden og har speciale i nyhedsformidling fra Norge.
Vær velkommen til at kommentere indlæg - men husk altid at skriv dit navn - anonyme blogs vil ikke blive accepteret.
Jeg dækker hele norden og har speciale i nyhedsformidling fra Norge.
Vær velkommen til at kommentere indlæg - men husk altid at skriv dit navn - anonyme blogs vil ikke blive accepteret.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
