Norsk valg

Valget blev overstået i god ro og orden. Ingen demonstrationer, ingen rasende protester - men tilgengæld en forholdsvis lav valgdeltagelse: 73,3 procent i skrivende stund. Det er landets laveste valgdeltagelse siden 1927, og dermed blev Sofavælgerne landets næststørste parti med hele 26 procent af stemmerne.

Det spændende er jo, hvor de ville have sat deres kryds, hvis de i sidste øjeblik havde bestemt sig for at rejse sig og gå til stemmeurnerne. Det gisnes der nu meget om blandt norske valgforskere og medier.

Men det var altså den gamle rød-grønne regering som gik af som sejrherrer, for anden gang i træk. Det er ganske godt gået i betragtning af, at der sejler en blå vind ind over resten af Europa - i dag er det kun Norge og briterne, der har socialdemokratisk/socialistiske regeringer og spørgsmålet er, om ikke snart den britiske premiereminister Gordon Brown må pakke sig sammen og forlade roret - i hvertfald har Labour alt andet end medvind i sejlene.

Har de norske socialdemokrater og socialister medvind i sejlene? Vel egentlig ikke, men nordmændene stemte på det sikre, eller det, de kender fra før. Årsagen til dette kan være, at den socialistiske finansminister Kristin Halvorsen har været en meget dygtig minister: Norge er det land i hele verden, som har klaret sig bedst igennem finanskrisen. Norge har den laveste arbejdsløshed i Europa med, vist nok, omkring 3 procent. Og bankerne har fået 100 milliarder i bankpakker med håb om, at de så vil være mere villige til at låne kampital ud til private og erhverv så hjulene kan holdes i gang. Det er altså lykkedes den socialistiske minister og hendes bagland at redde kapitalismen - men de fattige i et af verdens rigeste lande, har ikke fået den hjælp de havde set frem til og som Halvorsen havde stillet dem i udsigt ville komme, hvis de stemte på SV for fire år siden.

Men i krisetider, som den nuværende finansielle, er det ofte således, at folk vælger de regeringerne som de kender fra før: ingen grund til at eksperimentere når verden står så usikker. Folk - et lille flertal af de norske - stoler simpelthen mere på den socialdemokratiske finanspolitik end Høyres og særligt Fremskrittspartiets økonomiske eksperimenter.

Det faktum, at der under hele valgkampen herskede totalt forvirring omkring hvem i den borgerlige lejr der ville og ikke ville samarbejde med hvem - har også været en årsag til, at folk valgte den rød-grønne regering. I modsætning til oppositionen har de tre regeringspartier formået at stå samlet: stemte du på sp, sv eller ap, så fik du den gammelkendte pakke inklusive Soria Moria erklæringer.

Men: Høyre og FRP havde et godt valg. Og spørgsmålet er nu, om der i virkeligheden også blæser blå vinde ind over Norge? Nu skal Høyre og FRP vise, om de orker at være i stue sammen eller om de to partiledere, Erna Solberg og Siv Jensen er så uenige, at de ikke kan holde hinanden og deres respektive politikker ud. Og så skal de have de Kristelige med samt Venstre, hvis der er nogen der kan finde dem.

Men ellers er alt som før. Bortset fra, at det er første gang siden Einar Gerhardsens valgsejr i 1949, at en siddende regering er gået frem ved et valg efter at have styret en hel periode.