tirsdag den 16. juni 2009

Norge sir undskyld - Danmark gør ikke!

Norge siger undskyld, Danmark gør ikke
16. juni 2009 kl. 17:10 på P1

*

Norge siger undskyld, Danmark gør ikke

Voldtægter, bank, sult, trusler og psykisk lemlæstelse var nogle af ingredienserne for tusindvis af børn, der voksede op på børnehjem i Norge indtil for ganske få år siden.

Nu har det norske samfund sagt undskyld og foreløbig betalt 1,4 milliarder kroner i erstatning til tidligere børnehjemsbørn.

I Sverige er man i fuld gang med en gennemgribende undersøgelse af alle landets børnehjem.

I Danmark har tidligere børnehjemsbørn hidtil kæmpet forgæves for at få erstatning og undskyldning for de bank, fysisk såvel som psykisk, de også blev udsat for.

Den danske socialminister, Karen Ellemann, har udtalt, at hun er åben for en begrænset undersøgelse, men har også sagt, at tidligere børnehjemsbørn ikke altid ønsker at få rippet op i fortiden.

Norske Vigdis Ross Steen, der har tilbragte sine første 17 år på et af Norges værste børnehjem, har kun én ting at sige til det: - Børn glemmer aldrig.

Lederen af den norske hjælpeorganisation, Foreningen Propp.no, Kai Stene siger til Orientering, at de tidligere børnehjemsbørn i Danmark er velkommen til at kontakte den norske organisation for at få råd og vejledning i forhold til at søge erstatning fra det danske samfund. Klik her og hør historien på Orientering: www.dr.dk/orientering.

Den norske organisation PROPP - finder du her: www.PROPP.no

1 kommentar: