Terrorsigtede Anders Bering Breivik har netop forladt Tinghuset i Oslo efter at havde medvirket i sit eget fængslingsmøde for første gang.
Hundredevis af tilskuer var mødt op til fængslingsmødet, som begyndte klokken 11. Mange af de fremmødte var ofre, pårørende og venner til dræbte og sårede på Utøya.
Det er særligt interviews med ofre og pårørende som har gjort stærkest indtryk på mig. De er mødt op for at se på ham, som har forvoldt dem så meget smerte og skade - en ung mand fortalte til TV2 News, at han først i går aftes bestemte sig endeligt for at møde op i dag i retten - fordi han var nødt til at se frygten i øjnene.
Det som gang på gang har berørt mig og imponeret mig, er den ro og værdighed som såvel ofre som overlevede og pårørende til dræbte er i stand til at udvise i denne sag.
Det værste der kan ske for dem er, at ABB får en forvaringsdom, som kan sende ham ud i friheden igen efter 10 år.
mandag den 14. november 2011
fredag den 27. november 2009
Hurraaa....nåe nej! Nedtur for norske cyklister
Før det norske Stortingsvalg i september, lovede den rød-grønne regering, at den skulle bruge omkring 300 millioner kroner på nye cykel- og gangstier i dette hersens land, som i forvejen må regnes for at være et u-land, når det gælder at lave gode forhold for cyklister.
Men så i går kom det frem, at dette vælgerstunt nu - efter valgsejren - er reduceret til 3 - TRE - kilometer cykel- og gangstier totalt til næste år. Man må virkelig knibe sig selv i armen.
Læs NRK-artiklen her.
Men så i går kom det frem, at dette vælgerstunt nu - efter valgsejren - er reduceret til 3 - TRE - kilometer cykel- og gangstier totalt til næste år. Man må virkelig knibe sig selv i armen.
Læs NRK-artiklen her.
tirsdag den 17. november 2009
Man betaler da ikke for interviews...
Jeg var næsten lige begyndt som freelancejournalist i Norge.
Jeg ville gerne lave en historie om den konservative minister, som fik vendt op og ned på de mandsdominerede bestyrelser i det tunge norske erhvervsliv.
Stortingsrepræsentanten, næringsminister og siden sundhedsminister Ansgar Gabrielsen, fik i sin tid den store ide, at mindst 40 procent af bestyrelsesposterne i de såkaldte ASA-selskaber skulle tildeles kvinder.
At det blev en konservativ minister, der skulle fostre denne ide var i sig selv en god historie, at det også lykkedes at føre den ud i livet, er jo en endnu bedre historie.
Men det var tæt på ikke at blive nogen historie for mig, for den tidligere minister forlangte penge for at stille til interview.
Læs Aftenpostens udlægning af sagen her.
Læs artiklen om 40 procent kvinder i norske bestyrelser her, på Forum, vidensmagasinet som udgives af www.kvinfo.dk.
Jeg ville gerne lave en historie om den konservative minister, som fik vendt op og ned på de mandsdominerede bestyrelser i det tunge norske erhvervsliv.
Stortingsrepræsentanten, næringsminister og siden sundhedsminister Ansgar Gabrielsen, fik i sin tid den store ide, at mindst 40 procent af bestyrelsesposterne i de såkaldte ASA-selskaber skulle tildeles kvinder.
At det blev en konservativ minister, der skulle fostre denne ide var i sig selv en god historie, at det også lykkedes at føre den ud i livet, er jo en endnu bedre historie.
Men det var tæt på ikke at blive nogen historie for mig, for den tidligere minister forlangte penge for at stille til interview.
Læs Aftenpostens udlægning af sagen her.
Læs artiklen om 40 procent kvinder i norske bestyrelser her, på Forum, vidensmagasinet som udgives af www.kvinfo.dk.
fredag den 13. november 2009
Små svin overalt
Det er længe siden jeg sidst har opdateret verden fra min blog. Og denne info blir da også ganske kort.
Blev ringet op af et dansk medie i går, som gerne ville høre, om der var kaotiske tilstande i Norge på grund af svineinfluenzaen. Jeg fortalte kort, at godt en million nordmænd regnes for at være ramt af sygdommen. Alligevel hersker der ingen panikstemninger lige nu. Det var værre for to uger siden, da medicinen blev frigivet til folk i risikogrupperne. Folk stod i timesvis i kø for at få stikket.
Og da det blev kendt, at Oslo var en af de sidste byer på listen over byer, som skulle have vaccinen, blev der nærmest oprørsstemning: alle ved jo, at smitten spreder sig hurtigst der hvor mange mennesker lever i tæt kontakt til hinanden.
Først i næste uge kan folk, som ikke tilhører risikogrupperne, komme i betragtning til et stik.
Indtil nu er 16 nordmænd døde som følge af influenzaen og en person døde efter at have fået vaccinen. I det sidste tilfælde er lægerne dog sikre på, at det ikke var vaccinen som var årsag til, at kvinden døde. De øvrige 16 tilhørte alle risikogruppen.
Dødsfaldene er tragiske - alligevel vil jeg vove at påstå, at landet kører videre: alt ting fungerer: bus, tog og trik kører efter planerne, butikker har åbent og folk går rimelig roligt på gader og stræder. Altså ingen panikstemning - og derfor heller ingen reportager til DK!
Blev ringet op af et dansk medie i går, som gerne ville høre, om der var kaotiske tilstande i Norge på grund af svineinfluenzaen. Jeg fortalte kort, at godt en million nordmænd regnes for at være ramt af sygdommen. Alligevel hersker der ingen panikstemninger lige nu. Det var værre for to uger siden, da medicinen blev frigivet til folk i risikogrupperne. Folk stod i timesvis i kø for at få stikket.
Og da det blev kendt, at Oslo var en af de sidste byer på listen over byer, som skulle have vaccinen, blev der nærmest oprørsstemning: alle ved jo, at smitten spreder sig hurtigst der hvor mange mennesker lever i tæt kontakt til hinanden.
Først i næste uge kan folk, som ikke tilhører risikogrupperne, komme i betragtning til et stik.
Indtil nu er 16 nordmænd døde som følge af influenzaen og en person døde efter at have fået vaccinen. I det sidste tilfælde er lægerne dog sikre på, at det ikke var vaccinen som var årsag til, at kvinden døde. De øvrige 16 tilhørte alle risikogruppen.
Dødsfaldene er tragiske - alligevel vil jeg vove at påstå, at landet kører videre: alt ting fungerer: bus, tog og trik kører efter planerne, butikker har åbent og folk går rimelig roligt på gader og stræder. Altså ingen panikstemning - og derfor heller ingen reportager til DK!
onsdag den 16. september 2009
Norsk valg
Valget blev overstået i god ro og orden. Ingen demonstrationer, ingen rasende protester - men tilgengæld en forholdsvis lav valgdeltagelse: 73,3 procent i skrivende stund. Det er landets laveste valgdeltagelse siden 1927, og dermed blev Sofavælgerne landets næststørste parti med hele 26 procent af stemmerne.
Det spændende er jo, hvor de ville have sat deres kryds, hvis de i sidste øjeblik havde bestemt sig for at rejse sig og gå til stemmeurnerne. Det gisnes der nu meget om blandt norske valgforskere og medier.
Men det var altså den gamle rød-grønne regering som gik af som sejrherrer, for anden gang i træk. Det er ganske godt gået i betragtning af, at der sejler en blå vind ind over resten af Europa - i dag er det kun Norge og briterne, der har socialdemokratisk/socialistiske regeringer og spørgsmålet er, om ikke snart den britiske premiereminister Gordon Brown må pakke sig sammen og forlade roret - i hvertfald har Labour alt andet end medvind i sejlene.
Har de norske socialdemokrater og socialister medvind i sejlene? Vel egentlig ikke, men nordmændene stemte på det sikre, eller det, de kender fra før. Årsagen til dette kan være, at den socialistiske finansminister Kristin Halvorsen har været en meget dygtig minister: Norge er det land i hele verden, som har klaret sig bedst igennem finanskrisen. Norge har den laveste arbejdsløshed i Europa med, vist nok, omkring 3 procent. Og bankerne har fået 100 milliarder i bankpakker med håb om, at de så vil være mere villige til at låne kampital ud til private og erhverv så hjulene kan holdes i gang. Det er altså lykkedes den socialistiske minister og hendes bagland at redde kapitalismen - men de fattige i et af verdens rigeste lande, har ikke fået den hjælp de havde set frem til og som Halvorsen havde stillet dem i udsigt ville komme, hvis de stemte på SV for fire år siden.
Men i krisetider, som den nuværende finansielle, er det ofte således, at folk vælger de regeringerne som de kender fra før: ingen grund til at eksperimentere når verden står så usikker. Folk - et lille flertal af de norske - stoler simpelthen mere på den socialdemokratiske finanspolitik end Høyres og særligt Fremskrittspartiets økonomiske eksperimenter.
Det faktum, at der under hele valgkampen herskede totalt forvirring omkring hvem i den borgerlige lejr der ville og ikke ville samarbejde med hvem - har også været en årsag til, at folk valgte den rød-grønne regering. I modsætning til oppositionen har de tre regeringspartier formået at stå samlet: stemte du på sp, sv eller ap, så fik du den gammelkendte pakke inklusive Soria Moria erklæringer.
Men: Høyre og FRP havde et godt valg. Og spørgsmålet er nu, om der i virkeligheden også blæser blå vinde ind over Norge? Nu skal Høyre og FRP vise, om de orker at være i stue sammen eller om de to partiledere, Erna Solberg og Siv Jensen er så uenige, at de ikke kan holde hinanden og deres respektive politikker ud. Og så skal de have de Kristelige med samt Venstre, hvis der er nogen der kan finde dem.
Men ellers er alt som før. Bortset fra, at det er første gang siden Einar Gerhardsens valgsejr i 1949, at en siddende regering er gået frem ved et valg efter at have styret en hel periode.
Det spændende er jo, hvor de ville have sat deres kryds, hvis de i sidste øjeblik havde bestemt sig for at rejse sig og gå til stemmeurnerne. Det gisnes der nu meget om blandt norske valgforskere og medier.
Men det var altså den gamle rød-grønne regering som gik af som sejrherrer, for anden gang i træk. Det er ganske godt gået i betragtning af, at der sejler en blå vind ind over resten af Europa - i dag er det kun Norge og briterne, der har socialdemokratisk/socialistiske regeringer og spørgsmålet er, om ikke snart den britiske premiereminister Gordon Brown må pakke sig sammen og forlade roret - i hvertfald har Labour alt andet end medvind i sejlene.
Har de norske socialdemokrater og socialister medvind i sejlene? Vel egentlig ikke, men nordmændene stemte på det sikre, eller det, de kender fra før. Årsagen til dette kan være, at den socialistiske finansminister Kristin Halvorsen har været en meget dygtig minister: Norge er det land i hele verden, som har klaret sig bedst igennem finanskrisen. Norge har den laveste arbejdsløshed i Europa med, vist nok, omkring 3 procent. Og bankerne har fået 100 milliarder i bankpakker med håb om, at de så vil være mere villige til at låne kampital ud til private og erhverv så hjulene kan holdes i gang. Det er altså lykkedes den socialistiske minister og hendes bagland at redde kapitalismen - men de fattige i et af verdens rigeste lande, har ikke fået den hjælp de havde set frem til og som Halvorsen havde stillet dem i udsigt ville komme, hvis de stemte på SV for fire år siden.
Men i krisetider, som den nuværende finansielle, er det ofte således, at folk vælger de regeringerne som de kender fra før: ingen grund til at eksperimentere når verden står så usikker. Folk - et lille flertal af de norske - stoler simpelthen mere på den socialdemokratiske finanspolitik end Høyres og særligt Fremskrittspartiets økonomiske eksperimenter.
Det faktum, at der under hele valgkampen herskede totalt forvirring omkring hvem i den borgerlige lejr der ville og ikke ville samarbejde med hvem - har også været en årsag til, at folk valgte den rød-grønne regering. I modsætning til oppositionen har de tre regeringspartier formået at stå samlet: stemte du på sp, sv eller ap, så fik du den gammelkendte pakke inklusive Soria Moria erklæringer.
Men: Høyre og FRP havde et godt valg. Og spørgsmålet er nu, om der i virkeligheden også blæser blå vinde ind over Norge? Nu skal Høyre og FRP vise, om de orker at være i stue sammen eller om de to partiledere, Erna Solberg og Siv Jensen er så uenige, at de ikke kan holde hinanden og deres respektive politikker ud. Og så skal de have de Kristelige med samt Venstre, hvis der er nogen der kan finde dem.
Men ellers er alt som før. Bortset fra, at det er første gang siden Einar Gerhardsens valgsejr i 1949, at en siddende regering er gået frem ved et valg efter at have styret en hel periode.
tirsdag den 16. juni 2009
Norge sir undskyld - Danmark gør ikke!
Norge siger undskyld, Danmark gør ikke
16. juni 2009 kl. 17:10 på P1
*
Norge siger undskyld, Danmark gør ikke
Voldtægter, bank, sult, trusler og psykisk lemlæstelse var nogle af ingredienserne for tusindvis af børn, der voksede op på børnehjem i Norge indtil for ganske få år siden.
Nu har det norske samfund sagt undskyld og foreløbig betalt 1,4 milliarder kroner i erstatning til tidligere børnehjemsbørn.
I Sverige er man i fuld gang med en gennemgribende undersøgelse af alle landets børnehjem.
I Danmark har tidligere børnehjemsbørn hidtil kæmpet forgæves for at få erstatning og undskyldning for de bank, fysisk såvel som psykisk, de også blev udsat for.
Den danske socialminister, Karen Ellemann, har udtalt, at hun er åben for en begrænset undersøgelse, men har også sagt, at tidligere børnehjemsbørn ikke altid ønsker at få rippet op i fortiden.
Norske Vigdis Ross Steen, der har tilbragte sine første 17 år på et af Norges værste børnehjem, har kun én ting at sige til det: - Børn glemmer aldrig.
Lederen af den norske hjælpeorganisation, Foreningen Propp.no, Kai Stene siger til Orientering, at de tidligere børnehjemsbørn i Danmark er velkommen til at kontakte den norske organisation for at få råd og vejledning i forhold til at søge erstatning fra det danske samfund. Klik her og hør historien på Orientering: www.dr.dk/orientering.
Den norske organisation PROPP - finder du her: www.PROPP.no
16. juni 2009 kl. 17:10 på P1
*
Norge siger undskyld, Danmark gør ikke
Voldtægter, bank, sult, trusler og psykisk lemlæstelse var nogle af ingredienserne for tusindvis af børn, der voksede op på børnehjem i Norge indtil for ganske få år siden.
Nu har det norske samfund sagt undskyld og foreløbig betalt 1,4 milliarder kroner i erstatning til tidligere børnehjemsbørn.
I Sverige er man i fuld gang med en gennemgribende undersøgelse af alle landets børnehjem.
I Danmark har tidligere børnehjemsbørn hidtil kæmpet forgæves for at få erstatning og undskyldning for de bank, fysisk såvel som psykisk, de også blev udsat for.
Den danske socialminister, Karen Ellemann, har udtalt, at hun er åben for en begrænset undersøgelse, men har også sagt, at tidligere børnehjemsbørn ikke altid ønsker at få rippet op i fortiden.
Norske Vigdis Ross Steen, der har tilbragte sine første 17 år på et af Norges værste børnehjem, har kun én ting at sige til det: - Børn glemmer aldrig.
Lederen af den norske hjælpeorganisation, Foreningen Propp.no, Kai Stene siger til Orientering, at de tidligere børnehjemsbørn i Danmark er velkommen til at kontakte den norske organisation for at få råd og vejledning i forhold til at søge erstatning fra det danske samfund. Klik her og hør historien på Orientering: www.dr.dk/orientering.
Den norske organisation PROPP - finder du her: www.PROPP.no
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
