Kys Flaget...eller?

Så er nordmændene i fuld gang. De diskuterer hvorvidt udlændinge, som søger norsk statsborgerskab, skal aflægge troskabsed til det norske flag.
Jeg er også - som dansker - se link: blevet interviewet om dette. Ikke fordi jeg har noget i mod det norske flag, eller nordmænd som sådan, men jeg har en inderlig indgroet angst for alt, som lukter af nationalisme og det er altså dét der lugter af, når nogen begynder at kræve troskabsed.

Årsagen til diskussionerne/opstandelsen skal nok findes i nordmændenes egen angst for det fremmede - altså for de udlændinge, som i disse år søger norsk statsborgerskab uden at være i stand til at tale sproget og som i visse tilfælde har vist sig at forholde sig temmelig nonchalant til norsk kultur, samfundssystem og demokratiopfattelse.

Det er fx fuldstændig elementært, at man ikke slår sine børn - alligevel kan nogle norske medier alligevel henvise til undersøgelser der viser, at nogle mennesker med anden etnisk baggrund end norsk, slår deres børn. At mange nordmænd desværre også gør det, kommenterer de norske medier ikke.

Min holdning til det at søge nyt statsborgerskab er ganske pragmatisk: man søger statsborgerskab fordi man har brug for det. Hvis vi skal til at love evig troskab, og det må jo indebære, at vi aldrig aldrig sætter os ud over norsk lov & ret, så er jeg bange for, at mange vil komme frygtelig i klemme - både nuværende norske statsborgere og de kommende.

De som går ind for ideen om evig troskab må jo have en forventning om, at det skal have konsekvenser, hvis man af en eller anden grund forbryder sig mod norsk lov. Og hvad er det så de ønsker: at tage statsborgerskabet tilbage og sende folk ud af landet?

Puha, det lugter for meget af nationalisme og her står jeg altså af.