Først bestemte den norske regering at fjerne en gammel blasfemiparagraf - men så blev der ballade internt i regeringen og det lille regeringparti, SP, gik til sidst af med sejren: Blasfemiparagraffen får lov til at bestå og det betyder i praksis, at det fortsat er strafbart at fornærme religioner og livssyn.
Og dette er interessant i det et flertal i Stortinget er modstander af blasfemiparagraffen som et strafferetsligt værn mod religionskritik. Også internt i Arbeiderpartiet er der modstand. Men statsminister Jens Stoltenberg er tilsyneladne igang med at presse sine partimedlemmer til at stemme for loven fordi regeringen skylder SP en tjeneste...
Dette skal også ses i lyset af, at mere end 6000 personer har de sidste dage skrevet under på opråbet: "Nej til straff for religionskritikk". Men sagen er afgjort Der blir ingen omkamp i Stortinget.
Måske er dette ikke så stor en sag i Danmark, endnu. Men kritikerne af loven frygter, at det fremover blir vanskeligere at få en fri debat om livssyn og religion, fordi enkelte grupper i samfundet vil angribe den frie debat som om den er et angreb mod deres religion eller livssyn. Og her kan man jo drage paraleller til Muhammedkonflikten i Danmark - ytringsfrihed med stærke begrænsinger og store konsekvenser for dem, der ønsker debat.
mandag den 2. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletVG's leder idag: "Statsminister Jens Stoltenberg har forhandlet bort ytringsfriheten i et internt regjeringskompromiss...Stoltenberg mener tydeligvis at mye er viktigere enn retten til å fritt kunne kritisere religion og livssyn...Etter den vaklende oppførselen i striden om Muhammed-karikaturene håpet vi statsministeren hadde tenkt gjennom prinsippene. Det hadde han tydeligvis ikke". En sak for Amnesty?
SvarSletDet ironiske i hele denne norske blasfeimisag, som fremover vil forbyde "kvalificerede" angreb mod religioner og livssyn, er jo også, at statsministeren har bestemt, at hans regeringsmedlemmer og menige soldater ikke skal have lov til at stemme imod loven - det er altså ikke muligt for de enkelte politikere at stemme mod den lov, som vil begrænse deres ytringsfrihed....hvori ligger logikken?
SvarSlet