For nogle uger siden, ankom fossilet Ida endelig til Oslo, hvor det nu kan ses på Naturhistorisk Museum.
Der har været masser af virak omkring fossilet, som i parentes er et 47 millioner år gammelt fossil af en halvabe - eller et "mellemled" mellem lemur og abe. Det gør fossilet til et af menneskets allerførste kendte stammødre.
Men måden fossilet er blevet hypet på i medierne, har næsten skabt mere opmærksomhed end fossilets videnskabelige betydning - diskussionerne har bølget omkring forskeren Jørn Hurum, som var manden, der fik fat i fossilet for et par år siden. Han har siden samarbejdet med kommercielle tv-stationer og forlag og derigennem skabt enorm opmærksomhed omkring fossilet - noget som mange af hans forskerkollegaer har kritiseret ham for: de mener han sætter videnskabeligheden på prøve ved at benytte sig af samme pr-metoder som pop-grupper og sportsfolk benytter sig af.
Hurum forsvarer sig med, at hvis videnskaben skal nå ud til folk, så må videnskaben tage ved lære af blandt andet pop-grupper, som er dybt professionelle når det gælder at nå ud til folk.
Det har han måske ret i?
Orientering - Danmarks Radio
05. juni 2009 kl. 17:10 på P1
Af
Ulla Kusnitzoff
Det er de færreste, der tør betvivle om det videnskabelige arbejde fra den norske palæontolog Jørn Hurums hånd.
Men mange tager afstand fra den måde han markedsfører resultater på.
- Pop, lyder det fra kollegaer, om hans præsentation af den nylige sensation, et 47 millioner år gammelt og enestående intakt fossil af en abe. Et "missing link", en af vore tidligste stammødre, siger forskeren.
Medvirkende: Jørn Hurum, palæontolog, Naturhistorisk Museum Oslo. Mads Dahl Gjefsen, arkæolog og Masterstudent i videnskabsstudier ved Universitetet i Oslo. Sir David Attenborough, tv-producer og videnskabsformidler.
søndag den 14. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar