Norge siger undskyld, Danmark gør ikke
16. juni 2009 kl. 17:10 på P1
*
Norge siger undskyld, Danmark gør ikke
Voldtægter, bank, sult, trusler og psykisk lemlæstelse var nogle af ingredienserne for tusindvis af børn, der voksede op på børnehjem i Norge indtil for ganske få år siden.
Nu har det norske samfund sagt undskyld og foreløbig betalt 1,4 milliarder kroner i erstatning til tidligere børnehjemsbørn.
I Sverige er man i fuld gang med en gennemgribende undersøgelse af alle landets børnehjem.
I Danmark har tidligere børnehjemsbørn hidtil kæmpet forgæves for at få erstatning og undskyldning for de bank, fysisk såvel som psykisk, de også blev udsat for.
Den danske socialminister, Karen Ellemann, har udtalt, at hun er åben for en begrænset undersøgelse, men har også sagt, at tidligere børnehjemsbørn ikke altid ønsker at få rippet op i fortiden.
Norske Vigdis Ross Steen, der har tilbragte sine første 17 år på et af Norges værste børnehjem, har kun én ting at sige til det: - Børn glemmer aldrig.
Lederen af den norske hjælpeorganisation, Foreningen Propp.no, Kai Stene siger til Orientering, at de tidligere børnehjemsbørn i Danmark er velkommen til at kontakte den norske organisation for at få råd og vejledning i forhold til at søge erstatning fra det danske samfund. Klik her og hør historien på Orientering: www.dr.dk/orientering.
Den norske organisation PROPP - finder du her: www.PROPP.no
tirsdag den 16. juni 2009
Overvågning - vi ved det jo godt!
Der sker alligevel meget i Norge - også på den politiske scene og særligt spændende blir det, når det handler om vores opfattelse af demokrati og spilleregler: lige nu kører fx OVERVÅGNINGSSAGEN for fuld tryk.
En medarbejder i Justitsministeriet blev afsløret i at bruge tjenestepc'en til at surfe på pornosider. Der er flere årsager til, hvorfor lige præcis sådan noget vækker stor opmærksomhed - og det var også lige ved at tage al opmærksomheden fra sagens udgangspunkt, nemlig det faktum, at der var nogen over i Forsvarets Sikkerhedstjeneste, som havde observeret denne jus-medarbejders færden på nettet - og dét må denne tjeneste ikke. Tjenesten er sandsynligvis gået langt ud over sit mandat for hvad og hvem det har lov til at overvåge.
Sagen kom naturligvis også danskerne for øre - klik fx på denne link til programmet DEADLINE på DR2 den 11. juni.
Men det at nogen fra en halv-hemmelig tjeneste har overvåget andre ulovligt - det er ikke nyt. Det tror jeg, med min medfødte skepsis, altid vil ske og det har altid foregået: i det øjeblik en stat (eller en stat i staten) har mulighed for det, vha teknik og ekspertise, så tror jeg altid der vil sidde nogle mennesker, med en anden dagsorden end den officielle og vedtagne. Sådan tror jeg desværre det er og det er også denne skepsis jeg retter mit liv ind efter. Jeg er påpasselig med hvad jeg bruger mine elektroniske aggregater til, fx denne blog, facebook, telefonen og e-mail. Hvis jeg sidder inde med dybt konfidientielle oplysninger (hvilket jeg sjældent gør) så gemmer jeg det naturligvis ikke på pc'en.
Det som jeg synes er en af de virkelige vigtige vinkler i denne nye norske overvågningssag, det er, at meget tyder på, at mange medarbejdere i Forsvarets Sikkerhedstjeneste ikke aner, hvilke retninglinjer der er udstukket for tjenestens arbejdsområde - de aner altså ikke, at det ikke er lovligt at overvåge hvem-som-helst. Dette må jo bero på en elendig ledelse, undskyld mig, og jeg har da også læst forsvarschefen Sverre Dinesen udtale, at han er glad for at der nu er en politiefterforskning i gang, således at der kan blive trukket klare linjer op for hvad medarbejderne må og ikke må.
Hmmm - det lyder altså ikke særligt betryggende.
En medarbejder i Justitsministeriet blev afsløret i at bruge tjenestepc'en til at surfe på pornosider. Der er flere årsager til, hvorfor lige præcis sådan noget vækker stor opmærksomhed - og det var også lige ved at tage al opmærksomheden fra sagens udgangspunkt, nemlig det faktum, at der var nogen over i Forsvarets Sikkerhedstjeneste, som havde observeret denne jus-medarbejders færden på nettet - og dét må denne tjeneste ikke. Tjenesten er sandsynligvis gået langt ud over sit mandat for hvad og hvem det har lov til at overvåge.
Sagen kom naturligvis også danskerne for øre - klik fx på denne link til programmet DEADLINE på DR2 den 11. juni.
Men det at nogen fra en halv-hemmelig tjeneste har overvåget andre ulovligt - det er ikke nyt. Det tror jeg, med min medfødte skepsis, altid vil ske og det har altid foregået: i det øjeblik en stat (eller en stat i staten) har mulighed for det, vha teknik og ekspertise, så tror jeg altid der vil sidde nogle mennesker, med en anden dagsorden end den officielle og vedtagne. Sådan tror jeg desværre det er og det er også denne skepsis jeg retter mit liv ind efter. Jeg er påpasselig med hvad jeg bruger mine elektroniske aggregater til, fx denne blog, facebook, telefonen og e-mail. Hvis jeg sidder inde med dybt konfidientielle oplysninger (hvilket jeg sjældent gør) så gemmer jeg det naturligvis ikke på pc'en.
Det som jeg synes er en af de virkelige vigtige vinkler i denne nye norske overvågningssag, det er, at meget tyder på, at mange medarbejdere i Forsvarets Sikkerhedstjeneste ikke aner, hvilke retninglinjer der er udstukket for tjenestens arbejdsområde - de aner altså ikke, at det ikke er lovligt at overvåge hvem-som-helst. Dette må jo bero på en elendig ledelse, undskyld mig, og jeg har da også læst forsvarschefen Sverre Dinesen udtale, at han er glad for at der nu er en politiefterforskning i gang, således at der kan blive trukket klare linjer op for hvad medarbejderne må og ikke må.
Hmmm - det lyder altså ikke særligt betryggende.
mandag den 15. juni 2009
Kys Flaget...eller?
Så er nordmændene i fuld gang. De diskuterer hvorvidt udlændinge, som søger norsk statsborgerskab, skal aflægge troskabsed til det norske flag.
Jeg er også - som dansker - se link: blevet interviewet om dette. Ikke fordi jeg har noget i mod det norske flag, eller nordmænd som sådan, men jeg har en inderlig indgroet angst for alt, som lukter af nationalisme og det er altså dét der lugter af, når nogen begynder at kræve troskabsed.
Årsagen til diskussionerne/opstandelsen skal nok findes i nordmændenes egen angst for det fremmede - altså for de udlændinge, som i disse år søger norsk statsborgerskab uden at være i stand til at tale sproget og som i visse tilfælde har vist sig at forholde sig temmelig nonchalant til norsk kultur, samfundssystem og demokratiopfattelse.
Det er fx fuldstændig elementært, at man ikke slår sine børn - alligevel kan nogle norske medier alligevel henvise til undersøgelser der viser, at nogle mennesker med anden etnisk baggrund end norsk, slår deres børn. At mange nordmænd desværre også gør det, kommenterer de norske medier ikke.
Min holdning til det at søge nyt statsborgerskab er ganske pragmatisk: man søger statsborgerskab fordi man har brug for det. Hvis vi skal til at love evig troskab, og det må jo indebære, at vi aldrig aldrig sætter os ud over norsk lov & ret, så er jeg bange for, at mange vil komme frygtelig i klemme - både nuværende norske statsborgere og de kommende.
De som går ind for ideen om evig troskab må jo have en forventning om, at det skal have konsekvenser, hvis man af en eller anden grund forbryder sig mod norsk lov. Og hvad er det så de ønsker: at tage statsborgerskabet tilbage og sende folk ud af landet?
Puha, det lugter for meget af nationalisme og her står jeg altså af.
Jeg er også - som dansker - se link: blevet interviewet om dette. Ikke fordi jeg har noget i mod det norske flag, eller nordmænd som sådan, men jeg har en inderlig indgroet angst for alt, som lukter af nationalisme og det er altså dét der lugter af, når nogen begynder at kræve troskabsed.
Årsagen til diskussionerne/opstandelsen skal nok findes i nordmændenes egen angst for det fremmede - altså for de udlændinge, som i disse år søger norsk statsborgerskab uden at være i stand til at tale sproget og som i visse tilfælde har vist sig at forholde sig temmelig nonchalant til norsk kultur, samfundssystem og demokratiopfattelse.
Det er fx fuldstændig elementært, at man ikke slår sine børn - alligevel kan nogle norske medier alligevel henvise til undersøgelser der viser, at nogle mennesker med anden etnisk baggrund end norsk, slår deres børn. At mange nordmænd desværre også gør det, kommenterer de norske medier ikke.
Min holdning til det at søge nyt statsborgerskab er ganske pragmatisk: man søger statsborgerskab fordi man har brug for det. Hvis vi skal til at love evig troskab, og det må jo indebære, at vi aldrig aldrig sætter os ud over norsk lov & ret, så er jeg bange for, at mange vil komme frygtelig i klemme - både nuværende norske statsborgere og de kommende.
De som går ind for ideen om evig troskab må jo have en forventning om, at det skal have konsekvenser, hvis man af en eller anden grund forbryder sig mod norsk lov. Og hvad er det så de ønsker: at tage statsborgerskabet tilbage og sende folk ud af landet?
Puha, det lugter for meget af nationalisme og her står jeg altså af.
søndag den 14. juni 2009
Uenighed om videnskabelig formidling
For nogle uger siden, ankom fossilet Ida endelig til Oslo, hvor det nu kan ses på Naturhistorisk Museum.
Der har været masser af virak omkring fossilet, som i parentes er et 47 millioner år gammelt fossil af en halvabe - eller et "mellemled" mellem lemur og abe. Det gør fossilet til et af menneskets allerførste kendte stammødre.
Men måden fossilet er blevet hypet på i medierne, har næsten skabt mere opmærksomhed end fossilets videnskabelige betydning - diskussionerne har bølget omkring forskeren Jørn Hurum, som var manden, der fik fat i fossilet for et par år siden. Han har siden samarbejdet med kommercielle tv-stationer og forlag og derigennem skabt enorm opmærksomhed omkring fossilet - noget som mange af hans forskerkollegaer har kritiseret ham for: de mener han sætter videnskabeligheden på prøve ved at benytte sig af samme pr-metoder som pop-grupper og sportsfolk benytter sig af.
Hurum forsvarer sig med, at hvis videnskaben skal nå ud til folk, så må videnskaben tage ved lære af blandt andet pop-grupper, som er dybt professionelle når det gælder at nå ud til folk.
Det har han måske ret i?
Orientering - Danmarks Radio
05. juni 2009 kl. 17:10 på P1
Af
Ulla Kusnitzoff
Det er de færreste, der tør betvivle om det videnskabelige arbejde fra den norske palæontolog Jørn Hurums hånd.
Men mange tager afstand fra den måde han markedsfører resultater på.
- Pop, lyder det fra kollegaer, om hans præsentation af den nylige sensation, et 47 millioner år gammelt og enestående intakt fossil af en abe. Et "missing link", en af vore tidligste stammødre, siger forskeren.
Medvirkende: Jørn Hurum, palæontolog, Naturhistorisk Museum Oslo. Mads Dahl Gjefsen, arkæolog og Masterstudent i videnskabsstudier ved Universitetet i Oslo. Sir David Attenborough, tv-producer og videnskabsformidler.
Der har været masser af virak omkring fossilet, som i parentes er et 47 millioner år gammelt fossil af en halvabe - eller et "mellemled" mellem lemur og abe. Det gør fossilet til et af menneskets allerførste kendte stammødre.
Men måden fossilet er blevet hypet på i medierne, har næsten skabt mere opmærksomhed end fossilets videnskabelige betydning - diskussionerne har bølget omkring forskeren Jørn Hurum, som var manden, der fik fat i fossilet for et par år siden. Han har siden samarbejdet med kommercielle tv-stationer og forlag og derigennem skabt enorm opmærksomhed omkring fossilet - noget som mange af hans forskerkollegaer har kritiseret ham for: de mener han sætter videnskabeligheden på prøve ved at benytte sig af samme pr-metoder som pop-grupper og sportsfolk benytter sig af.
Hurum forsvarer sig med, at hvis videnskaben skal nå ud til folk, så må videnskaben tage ved lære af blandt andet pop-grupper, som er dybt professionelle når det gælder at nå ud til folk.
Det har han måske ret i?
Orientering - Danmarks Radio
05. juni 2009 kl. 17:10 på P1
Af
Ulla Kusnitzoff
Det er de færreste, der tør betvivle om det videnskabelige arbejde fra den norske palæontolog Jørn Hurums hånd.
Men mange tager afstand fra den måde han markedsfører resultater på.
- Pop, lyder det fra kollegaer, om hans præsentation af den nylige sensation, et 47 millioner år gammelt og enestående intakt fossil af en abe. Et "missing link", en af vore tidligste stammødre, siger forskeren.
Medvirkende: Jørn Hurum, palæontolog, Naturhistorisk Museum Oslo. Mads Dahl Gjefsen, arkæolog og Masterstudent i videnskabsstudier ved Universitetet i Oslo. Sir David Attenborough, tv-producer og videnskabsformidler.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
