Mens det meste af verden ligger underdrejet på grund af finanskrise – så har nordmændene hidtil været i stand til at navigere sig uden om skarpe skær. Men i denne uge (uge 11) fik de noget at tænke over. Oliefondet – altså den fond, hvor alle indtægter fra landets salg af olie ligger, også kaldet nordmændenes sparegris, har tabt ikke mindre end 633 milliarder kroner på et enkelt år. Pengene er tabt på udenlandske obligations- og aktieopkøb sidste år. De 633 milliarder svarer næsten til dette års nationalbudget i Norge – alligevel tager både regeringen og ledelsen af Oliefondet det helt roligt. Det skal nok gå, sir’ de – men ude omkring i landet, ser man tydeligt skærene fra den internationale finanskrise. Landet er stille og roligt i færd med at blive delt på to: et A og et B hold.
Onsdag den 11. marts fremlagde Oliefondets chef, Yngve Slyngstad Oliefondets værste årsresultat nogen sinde: Et tab på 633 milliarder kroner.
Det er den norske sparegris vi snakker om – den nationale fællesformue. På et år, har oliefondet tabt 633 milliarder kroner. Det svarer næsten til dette års statsbudget. Eller til, at hver eneste af Norges 2 millioner husstande pludselig mister 380.000 kroner. Det er de sidste ti års afkastning, der nu er forsvundet på et enkelt år. De penge, der skal bruges til at holde hjulene i gang i det norske samfund.
Oliefondens officielle navn er Statens Pensionsfond – Udland. Alle olie og gasindtægter overføres til fonden som igen investerer i udenlandske obligationer og aktier ud fra nogle bestemte etiske retningslinjer. Og de sidste mange år er formuen bare vokset og vokset til Europas største med godt 2.275 milliarder kroner. Hva’ er så problemet – kan man spørge?
Der er ingen problemer, sir politikerne og oliefondens økonomer – og finansministeren Kristin Halvorsen gør i disse dage hvad hun kan, for at forklare den nervøse befolkning og den kritiske presse, at det store milliard-tab på aktieopkøb i 2008 ikke behøver at betyde, at alle pengene er tabt, for der er tale om langsigtede investeringer der løber i 20-30 år:
Til NRKs nyhedsprogram sagde finansministeren onsdag aften den 11. marts:
"...Vi har købt veldig mye bilige aktier det sidste år og vi regner med at verdensmarkedet tager sig op igen, at krisen går over og så vil værdien jo stige igen - og fordi vi ikke er kortsigtede og tvunget til at sælge, så kan vi sidde helt stille og optræde fornuftig og tænke langsigtet.
Men uanset om oliefondens formue er placeret i langsigtede aktier, så ER den interntationale finanskrise i færd med at indhente nordmænene.
Norge har stadig den laveste arbejdsløshed i Europa – mindre end tre procent – cirka 60.000 ledige – næsten som i Danmark - Endnu. For nye tal fra social-, arbejds- og velfærdsetaten – på norsk forkortet til NAV – melder om, at inden udgangen af dette år, vil tallet sandsynligvis være fordoblet.
Værst ser det ud for dem, der arbejder i eksportindustrien. I den lille kommune Høyanger på Vestlandet, hed den vigtigste virksomhed indtil for nylig Fundo. Virksomheden producerede fælge til den europæiske bilindustri. For en måned siden gik den konkurs og som følge af det, er arbejdsløsheden raset op fra ingenting til tyve procent og kommunens social-budget for i år er sprængt. Nu har kommunen fået lovning på en redningspakke fra regeringen på 10 millioner kroner.
Og sådan kommer det til at gå over hele landet, forudser Statistisk Sentralbureau – Finanskrisen som hidtil har været noget der foregik uden for Norges grænser - vil slå hårdt ind på de 500.000 ansatte i industri, bygge- og anlægsbranchen og søfarten.
Men der er nordmænd, som ikke vil mærke krisen. De 750.000 ansatte i staten og kommunerne og dem, der lever af norske kunder – de går sandsynligvis ramt forbi: de har fortsat gode dage med trygge job, reallønsvækst og rentenedsættelser.
Statistisk Sentralbureau sagde i denne uge, at den internationale finanskrise vil dele Norge i to, med et A og et B hold.
Denne tekst, inklusiv interviews og lyd-citater, finder du ved at gå ind på www.dr.dk/orientering - indslaget blev sendt fredag den 13. marts mellem klokken 17.10 og 17.30.
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/03/13/174606.htm
tirsdag den 17. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det er ett problem som denne krisa kommer til å tydeliggjøre; at 80% av oss får det bedre som følge av lavere rente og 20% sakker akterut på grunn av arbeidsledighet etc. Det kommer fx til å føre til enda dårligere likestilling og integrering for vi veit jo hvem som faller ut, det kommer til å øke klasseskiller og fattigdom, og vi kommer ikke til å foreta oss noe med det, for 80% har det jo bra.
SvarSletSort syn - men desværre ganske realistisk, tror jeg. Om et halvt år er der valg i Norge - det skal blive spændende og se, om den rød-grønne regering blir i stand til at fastholde socialisternes visioner om at bruge denne globale finanskrise positivt. Finansministeren, sv'er, har nylig udtalt, at der kan komme noget godt ud af krisen, fordi den vil tvinge os til at tænke alternativt. Men dette hjælpe næppe på de 20 procent, som mister jobbet som direkte følge af finanskrisen...Hvad bør regeringerne gøre? Lige nu handler de fleste europæiske regeringer + USA ved at pumpe penge ud i bankerne, så de får lyst til at låne ud til os, forbrugerne, som opildnes til at bruge flere penge så hjulene kan holdes i gang...Det er helt den omverden verden af hvad jeg lærte som barn: Husk at lægge lidt til side af hver krone du tjener. Ku godt tænke mig at høre nationaløkonomerne komme med et bud på dette!
SvarSlet